Babyvenlige chokoladevafler

babyvenlige chokoladevafler

babyvenlige chokoladevafler

Babyvenlige chokoladevafler

Babyvenlige chokoladevafler kunne være en idé til en sundere snack til de helt små. Hvis vi skal have lidt eftermiddagsmad eller får lyst til lidt sødt herhjemme. Noget vi alle kan være med på – så er de her babyvenlige chokoladevafler perfekte. De er nemlig uden sukker, honning og mælk. De er bløde og nemme at holde ved så de små selv kan samle dem op og proppe dem i munden.

De kan sagtens fryses og på den måde tages op én af gangen når babyen (ellers os andre) har brug for lidt. Det er altså meget fedt at man kan lave en større portion én gang, frem for at bikse dem sammen hver gang.

De her babyvenlige chokoladevafler er ret bløde og en smule søde, men ikke sådan dessert søde. Så hvis du ønsker dem sødere og ikke har babyer at tage hensyn til, kan du jo sagtens tilføje sukker, sirup eller lignende. Jeg ville i det tilfælde erstatte dadlerne med 50-100 g sukker alt efter hvor stor en sukkergris du er. De er bløde og ikke sprøde, som de perfekte (voksen)vafler skal være i min optik. Men igen, de her er lavet med henblik på de små størrelser. Og her er bløde madvarer altså bare at foretrække. Uden at have prøvet det, er jeg dog sikker på at godt med sukker i dejen gør dem sprøde. Det plejer at have den effekt. Du kan sagtens undlade salt helt, hvis de udelukkende laves til de små. Hvis I andre spiser med, kan du jo bare bruge en lille smule salt – så smager de klart bedst

Jeg håber I har lyst til at prøve opskriften af på babyvenlige chokoladevafler, og at jeres små er vilde med dem. Her blev til 12 vafler (af de store). Hvis du ønsker flere babyvenlige opskrifter, så se med her.

 

Babyvenlige chokoladevafler opskrift

Babyvenlige chokoladevafler

Ingredienser

  • 3 modne bananer
  • 10 bløde dadler
  • 4 æg
  • 4 spsk. bagekakao
  • 50 g smør
  • 1,5 dl havregryn
  • 1/3 tsk. salt
  • 1 dl havremælk

Sådan gør du

  • Fjern stenene fra dadlerne og kasser dem. Kom alle ingredienserne i en blender, minihakker eller food processer og kør til det er helt blendet. 
  • Kom en skefuld smør i et vaffeljern og steg vaflerne en af gangen her i ind til du har en stak

babyvenlige chokoladevafler

Lidt tips og forslag til servering:

  • Kom dem på en rister og kom smør og kanel på de sprøde vafler
  • Smør dem med den chokoladecreme jeg har på her. Den er lavet på 1 moden banan, 1/2 avocado, 1 god spsk. kakao og  1 spsk. agavesirup. Det hele moses godt sammen (jeg brugte en stavblender).
  • Hvis I ikke spiser dem alle, kan de fryses. Hvis I ønsker at spise dem senere på dagen eller dagen efter, kan de også sagtens ligge i en frysepose i køleskabet.
  • Hvis I ønsker lidt ekstra smag, tilføj appelsinskal og saft, eller kanel og kardemomme.

 

Følg meget gerne med på min Instagram for flere opskrifter og inspiration til nemt og sundt mad.

Print Friendly, PDF & Email

Related Posts

Previous Post Next Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

0 shares