Grøntsagsdeller med kikærter og edamamebønner

veggiedeller

grøntsagsdeller

Grøntsagsdeller med kikærter, ærter og edamamebønner

 

Grøntsagsdeller er en super god idé hvis du mangler et alternativ til kødet. Det er en god idé hvis du trænger til at få ryddet lidt op i skabe og fryseren. Og det er en super god idé til noget sundt og blødt de helt små børn kan være med på.

De her grøntsagsdeller er lavet på en dåse kikærter, lidt edamammebønner og ærter fra fryseren. Her er lidt hvidløg, almindelige løg og æg i – og de smager bare vildt godt. Du kan jo undlade salt, hvis de udelukkende er til de små snuder. Jeg har brugt lidt rasp, for at få dem til at hænge sammen og give dem lidt sprødhed. Her kan du også sagtens bruge mel eller havregryn.

Dellerne er yderst fryseegnet, så lav endelig en kæmpe portion og frys dem ned. Hvis du har små børn eller en baby og f.eks. lader ham/ hende spiser efter BLW princippet (med hænderne) – er de geniale. Når du så fryser dem ned, er det virkelig nemt at hive et par stykker frem hver gang din baby skal have én.

De her grøntsagsdeller blev dejlig bløde inden i og lidt sprøde uden på. De ville passe perfekt med en stor omgang salat, eller evt. i pandekager eller naanbrød sammen med en dip.

Her blev til 22-24 små grøntsagsdeller. God fornøjelse med dem

 

Grøntsagsdeller opskrift

Grøntsagsdeller

Ingredients

  • 1 dåse kikærter
  • 50 g pillede edamammebønner (brugte nogle fra frost)
  • 50 g ærter (brugte dem fra frost)
  • 3 æg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk. salt
  • 1 løg
  • 100 g rasp
  • rigeligt olie til stegning

Instructions

  • Dræn kikærterne fra væsken og kom dem i en minihakker, blender eller food processor. 
  • Kom ærter og edamammebønner i en skål, hæld kogende vand over så de tør op. Hæld vandet fra igen og kom dem i blenderen
  • Kom æg, hvidløg og salt i blenderen og giv det hele en tur
  • Hak løget og kom det ned til blandingen sammen med rasp. I stedet for at blende, rører du bare dejen sammen
  • Kom godt med olie på en pande (den må gerne være dækket af olie), form dellerne og steg dem til de er lysebrune og sprøde uden på

grønne deller

grøntsagsdeller

Grøntsagsdeller er vildt gode til at tømme ud i køleskabet. Det er i hvert fald ofte dem jeg ender med, hvis jeg ikke lige har fået handlet. Man (jeg) har stort set altid en dåse kikærter på lager samt en pose frosne ærter og edamammebønner i fryseren. Vi har også altid æg og enten noget havregryn eller rasp – så derfor kan jeg stort set altid bikse sådanne deller sammen. Virkelig smart hvis man ikke gider handle og gerne vil spare lidt penge ift. at hente take away ;o)

Instagram:

Følg meget gerne med på min Instagramprofil for mere hverdagsmad

Print Friendly, PDF & Email

Related Posts

Previous Post Next Post

Comments

    • Sarah
    • 14. februar 2019
    Svar

    De ser virkelig lækre ud! Har du erfaring med at bage dem i ovn i stedet for at stege på panden? Jeg er ikke så tålmodighed til at stege og vende deller på panden☺️

      • Julie
      • 14. februar 2019
      Svar

      Ja jeg har prøvet det med nogle andre veggiedeller og det fungerer helt fint. Dog bliver de ikke lige så sprøde og fedtede i det, da man jo steger i en del olie. Så jeg synes de er klart bedst at stege, men det kan fint lade sig gøre i ovnen dog 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

4 shares