Fajitas med kylling, dips og lune tortillas

fajitas

fajitas ogling

fajitas 

Fajitas med kylling i lækre grøntsagstortillas

 

Fajitas er en virkelig lækker og nem ret med kylling og grøntsager, i en dejlig mexicansk inspireret marinade. Det hele fyldes i tortillas, gerne med en dip eller to til. Jeg har her lavet en cremet guacamole og en form for tzatziki til. Som tortillas har jeg brugt nogle friske grøntsagstortillas fra No Fairytales.

Fajitas sammen med grøntsagstortillas. No Fairytales har netop lanceret nogle helt nye tortillas, som indeholder mere grønt. Den ene version er med gulerod og har den fineste gule farve. Den anden er med rødbede og er ligeledes flot pink i farven. Selvom de indeholder hele 45 % grøntsager, er de stadig super lækre bløde i konsistensen, og har en mild og næsten lidt sød smag. De smager virkelig godt, man kan slet ikke smage f.eks. rødbeden, der ellers har tendens til at have en ret gennemtrængende smag

Her er nok til 6 personer, og er I ikke så mange, er retten også glimrende dagen efter.

 

Fajitas opskrift

Fajitas

Fajitas med kylling, løg og peberfrugt i den bedste marinade
Forb. tid15 min
Tilb. tid25 min
Samlet tid40 min
Køkken: Mexikansk
Servings: 6

Ingredients

  • 2 stk. limefrugter (saft + skal)
  • 3 spsk. sukker
  • 1/2 dl olie
  • 1 spsk. spidskommen
  • 2 tsk. koriander
  • 2 tsk. paprika
  • 2 tsk. salt + lidt peber
  • 4 rødløg
  • 4 peberfrugter (jeg brugte 2 røde, 1 gul og 1 grøn)
  • 1 kg kylling inderfilet
  • 2 ekstra limefrugter

Guacamole

  • 3 avocadoer - most
  • 1-2 fed hvidløg - presset
  • 1-2 spsk. limesaft
  • 1/2 tsk. salt (jeg bruger flagesalt)
  • 1 dl cremefraiche eller græsk yoghurt

Tzatziki med persille

  • 1 agurk - skåret i små tern
  • 1-2 fed hvidløg - presset
  • 1-2 spsk. limesaft
  • 1/2 tsk. salt (jeg bruger flagesalt)
  • 1 håndfuld persille (jeg bruger bredbladet) - grofthakket
  • 2 dl græsk yoghurt

Desuden

  • 2-3 pakker tortillas (der er 5 styks i en pakke)

Instructions

  • Start med at blande ingredienserne til marinaden i en skål
  • Skær løg i både og peberfrugt i lidt tykke strimler
  • Kom det og kyllingen ned i marinaden og vend rundt. Stil det på køl og lad det trække gerne en time, hvis du har det
  • Tænd ovnen på 200 grader. Kom skålens indhold ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Giv det hele 25 minutters tid. Efter 15 minutter vender du lidt rundt i det, tilsæt evt. de sidste to limefrugter skåret i kvarte her - så de blot får de sidste 10 minutter. Du kan også sætte ovnen på grill de sidste 5 minutter 
  • Lav imens fadet er i ovnen, begge dine dips. 
  • Var tortillas op og server med fadet fra ovnen og dine dips

mexicanske pandekager

pandekager med fyld

Dips:

Den ene dip jeg lavede var som sagt en helt klassisk cremet guacamole, den anden dip er en form for tzatziki, da jeg har brugt agurk, hvidløg, limesaft, salt, peber og græsk yoghurt. Men i stedet for at rive agurken og presse væsken fra, har jeg skåret den i små tern. Desuden har jeg tilsat en god håndfuld persille til dippen.

Tortillas:

Både farven og den bløde konsistens, samt sundhedsværdien i dem gør dem yderst egnet til børnefamilier. Begge mine drenge spiste dem glædeligt. Til Arthur er de specielt gode, fordi de er bløde uden skarpe kanter og så smuldrer de ikke så let. Til Noah er de gode pga. den milde smag og den sjove farve. De her tortillas gør det let og sjovt at vælge det grønne måltid på farten, hvor junk food ellers var en mulighed.

God til mange mennesker:

Noget andet jeg vil slå et slag for er at fajitas er super god til mange mennesker. Her skal blot laves en eller to slags dips (som sagtens kan laves nogle timer inden gæsterne kommer). Så skal der ellers laves et kæmpe fad med kylling, løg og peberfrugt i en skøn marinade. Det passer bare sig selv i ovnen. De her tortillas skal varmes 30 sekunder i mikroen og bum, så er der aftensmad som rækker til mange mennesker.

Tilgængelighed:

De friske grøntsagstortillas kan findes på køl hos Bilka, Føtex og Netto landet over. De holder sig i 7 uger, hvis pakken er lukket og opbevaret på køl.

Andre mexicanske opskrifter:

Hvis du elsker fajitas eller mexicansk, er du måske også til enchiladas med oksekød eller en mexicansk suppe med kylling

Print Friendly, PDF & Email

Related Posts

Previous Post Next Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

67 shares