Billedvæg og farvekode i stuen

Vi (okay nok mest jeg) har længe været på jagt efter en masse plakater og rammer til vores endevæg i stuen. Jeg vil så gerne have meget mere farve, hygge, varme og personlighed ind i vores rum. Da vi boede i lejlighed fik vi bare aldrig rigtig indrettet det helt. Det at vi ikke ejede stedet og at vi vidste vi alligevel snart skulle videre. Og det at man ikke ved hvor meget plads man ender med at have – gjorde nok bare at det virkede lidt ligegyldigt for os. Men efter vi overtog huset her (hvor vi ved vi skal blive længe og hvor vi kan gøre lige hvad det passer os) – så er vi virkelig begyndt at gå op i indretningen. Jeg elsker at kigge i butikker, på loppemarkeder, på instagram og pinterest efter inspiration til hjemmet. Endnu mere elsker jeg at købe tingene og få dem på plads.

Farver er heller ikke noget vi tidligere har haft på vores vægge, men i huset har vi malet 4 vægge i farver ind til nu. Det er altid så spændende om nu farven er lige så pæn på en stor væg, som den var på det lille farvekort. Det er også ret spændende om malingen er løbet ind under tapen eller om tapen river noget af malingen af. Vi er totalt nybegyndere, men har allerede lært en del om hvad man (ikke) skal gøre når man maler. Farven her er lidt brunlig med et skær af grå og faktisk også lidt lilla. Den lilla tone var ikke meningen, det var nok tanken at den skulle have været mere varm i det. Men vi er nu faktisk ret glade for resultatet alligevel.

Sådan gik jeg i gang med at skabe denne billedvæg

 

  1. Inspiration: find ud af hvad du kan lide, kunst er jo rimelig subjektiv. Jeg har kigget meget på instagram og pinterest. Har besøgt mange fysiske butikker og websider og hver gang jeg fandt noget jeg kunne lide, tog jeg et screenshot af det. Alle de her billeder lagde jeg sammen på min kamerarulle på telefonen.
  2. Udvælgelse: med mindre du har råd og plads til 30 billeder, skal der nok sorteres lidt ud. Jeg slette de billeder jeg mindst kunne lide (og selvfølgelig de billeder Mads ikke kunne lide) og stod tilbage med 15 stykker
  3. Find dem: nu har jeg så fundet frem til dem jeg ønsker at købe, så er spørgsmålet bare hvor man køber dem henne. Nu søgte jeg på deres navne, kunstnere og de udstillinger de har været på og fandt frem til gode hjemmesider.
  4. Så er det bare at købe (husk rammer), her har Føtex altså også en del der er billige
  5. Læg dem alle på gulvet og begyndt at sætte sammen – det er vel igen et spørgsmål om personlig stil. Om du er til mange, få, store, små, meget farve sammen, meget skrift sammen osv.

 

Mine plakater

 

 

Farvekoden til væggen

41842 – COMO. Se billedet nedenfor

Håber indlægget kan bruges. Kh. Julie

Print Friendly, PDF & Email

Related Posts

Previous Post Next Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

0 shares