Kode: Cheesecake med oreos, masser af lime og mælkechokolade - Julie Bruun

Cheesecake med oreos, masser af lime og mælkechokolade

Denne her cheesecake er dedikeret til min lillesøster, min allerbedste veninde, verdens bedste moster T, kvinden der snart skal være mor til min allerførste nevø, kvinden der altid smider alt for at være der for os. Min søster er 9 år yngre end mig, og blev født tilbage i 1997 midt i vores forældres skilsmisse. Selvom jeg kun var 9 år på det tidspunkt, følte jeg på en eller anden underlig måde at jeg skulle agere mor for hende, når vi var hos min far. Derfor blev jeg meget hurtig “voksen” dengang og fik fra første sekund af Thereses liv et enormt stærkt bånd til hende. Efter jeg fik børn er vores bånd blot blevet endnu stærkere, og der går ikke en eneste dag hvor jeg ikke enten ser eller snakker med hende. Så for dig, min lillebitte lillesøster, der nu skal igennem livets største oplevelse, nemlig at blive mor. Må du naile det for vildt, du har så meget kærlighed at give videre og jeg er sikker på du bliver verdens bedste mor.

Okay, det her skulle egentlig bare være opskriften på kagen jeg lavede til hende, netop til hendes babyshower. Men nu røg der en lille hilsen med i indlægget. I lørdags holdt vi netop babyshower for hende – en dag jeg virkelig havde glædet mig til. Festen blev holdt hos os og jeg havde kreeret denne sag til hende – hendes yndlingskage er nemlig cheesecake.

Den er lavet på en bund af bagte mandler, blendet med Oreos og en klat smør. Cremen er på flødeost, vanilje og masser af limeskal og saft. Så er der et lag mælkechokolade hen over og kagen er pyntet af med lidt friske hindbær.

Den er ganske nem at lave og den smager helt fantastisk.

 

Cheesecake med oreos, lime og mælkechokolade

 

Bund:

  • 100 g mandler
  • 100 g oreos
  • 50 g smør

 

Creme 

  • 200 g flødeost
  • 200 g cremefraiche
  • 1 dl fløde pisket til skum
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • 2 lime (skal og saft)
  • 40 g flormelis
  • 3 husblas

 

Desuden:

  • 100 g mælkechokolade (eller mørk)
  • friske hindbær
  • evt. et par plade citronmelisse eller mynte

 

Fremgangsmåde

 

  1. Start med at tænde ovnen på 200 grader, smid mandlerne ind og bag dem i 10 minutters tid
  2. Kom dem i en blender med oreos kiksene og blend det til mel.
  3. Kom smørret i og blev igen
  4. Pres bunden ud i en springform, evt. smurt med lidt smør og stil den på køl
  5. Lav imens cremen ved at blande flødeost, cremefraiche, let pisket fløde til en skum, vaniljesukker, skal og saften fra begge limefrugter og flormelis
  6. Kom husblas i en skål med koldt vand og lad det ligge i 10 minutter. Pres derefter vandet fra og kom de bløde husblas blade i en skål, og ind i mikrobølgeovnen, lad det smelte (det tager kun et par sekunder)
  7. Tag nu lidt af cremen fra og kom det i en ny skål, her i rører du det smeltede husblas i. Kom det tilbage til den store portion igen og rør godt
  8. Hæld cremen over bunden og stil det atter på køl – jeg kom lidt vitavrap over formen, ud at det rører kagen
  9. Næste dag smelter du chokoladen over vandbad og hælder den ud over kagen, kør den helt ud til kanten så det løber lidt nedover
  10. Pynt med hindbær og server

Print Friendly, PDF & Email

Related Posts

Previous Post Next Post

Comments

    • Dorte
    • 10. januar 2019
    Svar

    Den ser så lækker ud! og MÅ prøves! Men hvorfor skal der være husblas i?? (Spørger, fordi jeg før har lavet cheesecake uden husblas og det virkede fint…) :o)

      • Julie
      • 11. januar 2019
      Svar

      Jeg tror cremen her er for tung til at stivne uden, jeg er ret sikker på den ville falde sammen uden, desværre. Så skal du lave en anden type creme (lidt som tiramisu) hvor man pisker æggeblommer. Det kan nok holde, men så ville jeg stadig ikke “turde” at komme chokolade og bær over, da det tynger. Håber du får lavet dig en lækker kage 😉

    • Helle
    • 10. januar 2019
    Svar

    Hej Julie!

    Bruger du hele kiks, eller tager du fyldet ud?

    Vh Helle

      • Julie
      • 11. januar 2019
      Svar

      Jeg bruger bare hele kiks 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

60 shares