Idéer til børnenes nytårsaften

Jeg har været lidt i tvivl om jeg skulle udgive dette indlæg eller ej. Både fordi jeg kom i tanke om idéen alt for sent og er godt klar over at det kommer ud meget sent ift. hvis man skal nå at handle osv. Men igår da jeg spurgte ud på Instagram, var der alligevel ret stor interesse for det. En anden ting er hele det her “børnemad” koncept, som jeg har det lidt ambivalent med – havde jeg ikke selv børn, havde jeg klart sagt at børn skal da spise det samme som os, der skal ikke være nogen forskel og det er “bare” at vende sine børn til stærkt og anderledes mad. Meeeen, det er ikke altid “bare” har jeg erfaret. Selvom vi langt oftest får noget mad som alle spiser her hjemme, er det bare nogle gange at det ikke glider ned. Vi skal dog selv have mad nytårsaften, som ungerne sagtens kan spise noget af og derfor vil jeg ikke selv stå og lave specielt mad til dem. Men havde vi bestilt ude fra, og var det f.eks. et eller andet fancy, stærkt osv. – ja så kunne jeg altså godt finde på at bage en omgang pølsehorn, lave en pastasalat eller bage nogle grønsagsfritter i ovnen, om ikke andet så bare til supplering. SÅ – hvis det kunne være relevant for jer, kommer her lidt idéer til børnemad :o)

Nogle af opskrifterne er noget man sagtens kan bage en del af og i samme ombæring fylde fryseren op med (pizzasnegle, pølsehorn osv.) Jeg har også delt hele retter som er nogle de fleste børn kan lide, jeg ved ikke om I orker at stå og lave en her ret til børnene, men igen – de er frysevenlig og så har man jo mad til en af de første aftener i januar.

Og hey, hvis ikke du har børn – så kunne det jo være idéer til natmaden det her, eller til dig med børn: nu har du også natmaden klar

 

Børnevenligt nytårsmad

 

  1. Pølsehorn
  2. Pizzasnegle eller snurrer
  3. Lasagne
  4. Bolognese
  5. Pastasalat vendt i guacamole med kylling
  6. Pastasalat med pesto og kylling
  7. Hjemmelavet hotdogs (du kan jo bage brød selv og lave de forskellige dele selv, men man kunne også købe de enkelte dele)
  8. Tarteletter (hvis ikke du gider lave bundene selv, så køber du dem selvfølgelig bare)
  9. Boller i karry (hvis I har børn som ikke gider grøntsager, så prøv at blend saucen med alle grøntsagerne i)
  10. Risengrød

 

Hav nu en rigtig dejlig nytårsaften, hvad end jeres unger spiser det samme som jer eller ej. Måske er det ikke lige efter bogen og helt korrekt at lave speciel mad til dem. Men ved I hvad? Jeg synes sgu bare det er helt ok! Knus herfra

 

Print Friendly, PDF & Email

Related Posts

Previous Post Next Post

Comments

    • Laila Højen Pedersen
    • 29. december 2018
    Svar

    Dejligt indlæg
    Og børnemad eller ej. Jeg har mega kræsne børn, havde ikke set det komme da vi spiser alt de spiser ikke engang pommes og boller i karry ? normalt laver jeg ikke andet til dem, men til fest skal de også nyde det og have noget de gider at spise ?

      • Julie
      • 3. januar 2019
      Svar

      Ja, enig – jeg synes altså også det er fair nok de får noget mad kun for dem. Selvom jeg helt klart forsøger at få dem til at spise alt vi selv gør, især til hverdag 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

0 shares