Hønsesalat til julefrokosten

hønsesalat

hønsesalat

Hønsesalat med kogt kyllingekød, en lækker cremefraichedressing og hakkede syrlige æbler

 

Hønsesalat er noget af det nemmeste, og noget af det bedste man kan få f.eks. i en sandwich. Det er en glimrende idé året rundt, men specielt i juletiden – er det super ideelt til julebordet.

Nu har jeg nemlig efterhånden delt et par opskrifter på det seneste med ting og sager du kan servere til din julefrokost. F.eks. en æggesalat til dine sild, hjemmesyltede rødbeder til din leverpostejmad eller en lakserilette også til en skive brød. Tarteletter med høns i asparges er selvfølgelig også et must til julens frokoster, eller en klassisk sprød og frisk rødkålssalat med appelsin.

Denne opskrift er på en hønsesalat, eller kyllingesalat (alt efter hvilket kød du vælger). Jeg har blot købt mig en pakke kyllingebryst jeg har kogt, og vendt dem i en dressing med lidt karry, æble og peberfrugt. Godt nok har jeg kaldt opskriften for en hønsesalat, men jeg synes navnet “kyllingesalat” mere får mine tanker hen i mod en frisk salat med kylling, og denne her minder jo meget mere om den klassiske fede hønsesalat.

Jeg håber I kan bruge opskriften – den rækker til en stor skålfuld, nok til 8 mand som en del af julefrokostbordet.

 

Hønsesalat

 

  • 500 g kyllingebryst (+1,5 liter vand)
  • 250 g cremefraiche
  • 2 spsk. citronsaft
  • 1/2 tsk. salt og et drys peber
  • 1/2 tsk. karry
  • 1 nip gurkemeje
  • 1 peberfrugt
  • 1 lille (gerne syrligt) æble
  • 2 strimler forårsløg

 

  1. Kom vandet i en gryde og tænd for blusset, når vandet koger kommes kyllingebryst i
  2. Efter 15 minutter tages de op af vandet og lægges på et skærebræt
  3. Skær dem i mindre stykker og kom dem i en skål sammen med creme fraiche, citron og krydderier
  4. Hak peberfrugt, æble og forårsløg i mindre stykker og kom det ned i skålen – rør godt og stil på køl

Følg meget gerne med på min Instagramprofil for flere madidéer og inspiration

Print Friendly, PDF & Email

Related Posts

Previous Post Next Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

1 share