Kode: Chokoladeboller - den bedste opskrift - Julie Bruun

Chokoladeboller – den bedste opskrift

chokoladeboller

chokoladeboller

Chokoladeboller – sprøde uden på og bløde inden i

Jeg har nu i et stykke tid eksperimenteret ret meget med chokoladeboller. Jeg har tidligere ofte brugt andres opskrifter, og har egentlig længe gerne ville have min egen opskrift her på stedet. Så jeg har forsøgt mig med en opskrift uden røremaskine, og med en variant hvor jeg har brugt røremaskine. Jeg har også bagt dem med og uden kardemomme, og med og uden yoghurt. Her er den variant jeg allerbedst kunne lidt! De er lavet med en smule groft mel, hvilket jeg synes giver bollerne lidt sprødere skorpe og lidt mere bid. Der er stadig godt med smør i og også godt med salt (det elsker jeg nemlig i boller). Jeg håber I har lyst til at prøve opskriften af.

Her blev til 15 lækre boller, god fornøjelse med dem.

 

Chokoladeboller opskrift

 

  • 1,5 dl kold vand
  • 1,5 dl yoghurt naturel
  • 70 g blødt smør
  • 25 g gær
  • 3 små tsk. salt
  • 2 spsk. sukker med top
  • 2 æg (et til dejen og et til pensling)
  • 450 g hvedemel
  • 200 g grahamsmel
  • 1 lille tsk. kardemomme
  • 100 g mørk chokolade

 

  1. Kom alle ingredienser i en røreskål (minus chokoladen) og rør godt i 10 minutter ved ret høj omdrejning
  2. Hak chokoladen groft og kom i dejen, giv den 1 eller 2 minutter mere – så det bliver blandet godt rundt i dejen. Pas på med ikke at give dem for lang tid her, da det resulterer i at chokoladen smelter
  3. Stil dejen til hævning på bordet med et stykke vitavrap hen over, i 45 minutter
  4. Form bollerne så runde du kan og kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir
  5. Hæv igen med vitavrap over i 30 minutter, tænd i mellemtiden ovnen på 200 grader varmluft
  6. Bag bollerne i 10-15 minutter (ovne er ret forskellige, så hold øje med de ikke bliver brændte, men alligevel får en sprød bund og gylden overflade)
  7. Kom dem på en rist og lade dem køle en smule af. Spis med masser af smør

 

Se også min opskrift på verdens bedste kanelsnegle lige her!

Chokoladeboller

Lignende opskrifter

Hvis du er til den slags bagværk, kunne det være du skulle prøve mine fastelavnsboller med remonce og creme. Eller hvad med chokoladeboller sødet med banan. Hvis du er til en glutenfri variant, kan jeg anbefale de her ovre hos Tina Lykkegaard

Print Friendly, PDF & Email

Related Posts

Previous Post Next Post

Comments

    • Bibi
    • 15. oktober 2018
    Svar

    Tusind tak for opskriften. Jeg prøvede den i weekenden, og resultatet blev rigtig godt. Chokoladen skiftede jeg ud med tørrede figner, fordi det nu engang var figenboller, jeg ville lave, og det fungerede så fint sammen med den lidt grove dej. Men jeg skal prøve dem med chokolade også 🙂

      • Julie
      • 15. oktober 2018
      Svar

      Hej Bibi. Åh det lyder også lækkert. Godt du kunne bruge opskriften 🙂

    • Signe
    • 16. oktober 2018
    Svar

    Hvor mange boller bliver der ca. Ud af opskriften?

    • Sofie
    • 29. december 2018
    Svar

    Hej Julie. Åh dem (og/eller din anden udgave af chokoladeboller) vil jeg gerne bage! Men jeg ejer ikke en røremaskine. Kan de laves uden? Evt. med håndmikser og dejkroge i lidt kortere tid? Vh Sofie.

      • Julie
      • 3. januar 2019
      Svar

      Hej Sofie.
      Jeg ville bare røre i hånden så, med en grydeske. Og så bare røre så lang tid du orker, så kan du samtidig lige få lidt træning 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

0 shares