Kode: Franskbrød - min bedste opskrift - Julie Bruun

Franskbrød – min bedste opskrift

franskbrød

franskbrød

Franskbrød – blødt og luftigt

Franskbrød er lidt en gammel klassiker, noget de fleste er vokset op med som børn. I mit tilfælde blev der vist mere hentet franskbrød ved bageren, end det blev bagt derhjemme. Måske tænker man det er besværligt, men det er det altså virkelig ikke. Til dette brød har jeg blot brugt lidt gær, mel osv (så altså ingen surdej). En helt almindelig ovn og blot 2 timer ca. Og så har man et lækkert, luftigt franskbrød.

Det her blev blødt inden i og sprødt uden på. Det er både en smule saltet og sødt, og så har det en let smørsmag. Det er bare virkelig svært at stoppe igen, når man først har smurt sig en skive med smør. Brødet er nemt at lave, og kræver ingen teknisk kunnen indenfor bageverdenen. Franskbrødet er meget blødt og uden kerner, så det er f.eks. egnet til helt små børn. Du kan jo evt. undlade eller skrue ned for saltmængden og servere det for babyer.

Hvis du står og mangler et brød til festlige lejligheder, som brunch eller lignende passer dette jo meget godt ind. Det syner bare en smule anderledes med et helt brød, end hvis man bagte boller. Det ville være perfekt med f.eks. denne lakserilette oven på. Eller med en hjemmerørt hønsesalat. Måske i selskab med dette rugbrød, som ligeledes er super nemt og mega lækkert. Franskbrødet her er uden surdej og blot lavet på gær.

Opskriften giver 1 brød i denne størrelse, og det er nemt at lave. Jeg håber I har lyst til at prøve opskriften, for jeg er selv ret så stor fan.

 

Opskrift på groft franskbrød

Franskbrød

Ingredients

  • 15 g gær
  • 3 dl lunken vand
  • 3 spsk. olie
  • 1 spsk. salt
  • 1 spsk. honning
  • 400 g hvedemel
  • 150 g grahamsmel eller spetmel

Instructions

  • Kom alle ingredienserne i en skål eller røremaskine og ælt/rør godt sammen, jeg gav mit ret høj omdrejning på røremaskinen i små 10 minutter
  • Kom et klæde over skålen og lad det hæve ved stuetemperatur i en time
  • Kom dejen i en rugbrødsform, jeg brugte en lavet af silikone – og lad dejen efterhæve i 30 minutter
  • Tænd ovnen på 200 grader og giv brødet omkring 30 minutter ved varmluft

franskbrød

Er du mere til glutenfrie brød?

Så har jeg selv en opskrift her: glutenfrie gulerodsboller. Men vil du gerne ramme et franskbrød som dette, i glutenfri udgave, så vil jeg anbefale at smutte forbi Emma, min søde kollega. Hendes brød kan du finde her

Print Friendly, PDF & Email

Related Posts

Previous Post Next Post

Comments

    • Karina
    • 9. august 2018
    Svar

    Hej Julie. Hvor meget ville du skære ned i gær for at koldhæve dette brød?

      • Julie
      • 13. august 2018
      Svar

      Hej Karina
      Så vil jeg bare bruge en ærte gær, cirka. Måske lidt mere. Men i hvert fald kun en lille smule 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

0 shares