Citron og ingefær cookies

Her er en opskrift på de lækreste sprøde cookies med en let krydret smag fra ingefær, kombineret med en masse sødme fra sukker og brun farin. Opskriften er lidt anderledes end de søde sager jeg plejer at poste her på stedet, det er nemlig en 100 % usund helt klassisk cookie-opskrift.

Jeg er ikke specielt hellig, jeg spiser slet ikke sundt hver eneste dag. Jeg elsker grøntsager og generelt sundt mad, men jeg elsker virkelig også kage og har slet ikke noget imod at spise lidt sukker af og til. Derfor tillader jeg mig også at dele opskriften med jer her, selvom den skiller sig lidt ud ;o) Er du mest fan af de sundere kager, kan du lure på en række opskrifter lige her. Men er du også til lidt sukker i ny og næ, så kig endelig med her.

Jeg bagte disse cookies som en lille indflyttergave til nogle søde venner, og tænkte at jeg hellere måtte skrive opskriften ned, hvis de nu endte med at blive gode. De blev SÅ gode! Så heldigvis kan jeg nu dele den med jer. Her blev til ca. 15 cookies.

 

Citron ingefær cookies

 

  • 80 g brun farin
  • 150 g blødt smør
  • 100 g sukker
  • 1 æg
  • 1/2 tsk. salt
  • 1/2 tsk. natron
  • 1 tsk. bagepulver
  • 200 g hvedemel
  • 130 g havregryn
  • 1 tsk. stødt ingefær
  • skal fra 1 øko citron

 

  1. Kom alle ingredienserne i en blender eller food processer og kør godt rundt til det er samlet i en fedtet og lækker klump cookie dough dej. Du kan også sagtens bare trykke det hele sammen med hænderne
  2. Form en masse mindre kugler og kom dem på en bageplade med masser af mellemrum (mine voksede lidt sammen med dette mellemrum – vil nok have 9 kugler til at fylde hele pladen)
  3. Bag ved 175 grader i 15-17 minutter (alt efter hvor sprøde og brændte du ønsker dem) – køl af på en rist

Print Friendly, PDF & Email

Related Posts

Previous Post Next Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

0 shares