Tarteletter med høns i asparges

Tarteletter

Tarteletter

Tarteletter med høns i asparges

Uhm, hjemmelavede tarteletter med høns i asparges – det er altså noget af det bedste. I denne uge havde jeg min debut med tarteletter, – en spise jeg selv er ret tosset med. Jeg har aldrig selv prøvet at lavet tarteletter, det er sådan noget vi altid får hos min kære mormor. Så hun bliver sikkert stolt af mig, når hun ser at jeg ikke blot har lavet høns i asparges selv, men også selve tarteletbundene.

Det var faktisk ganske nemt, i hvert fald selve fyldet. Jeg har blot brugt kyllingebryst, som jeg kogte – måske nogle tænker “det er altså ikke helt rigtigt”, men ved I hvad det var? MEGA NEMT og stadig vildt lækkert. Kyllingen er fra Frijsenborg kylling fra De 5 Gaarde, og indlægget er lavet i samarbejde med dem. Her var i hvert fald nok til 13-15 mindre tarteletbunde. Fyldet rækker til ca. 10 bunde

 

Tarteletter (bunde)

 

  • 1 spsk. salt
  • 350 g hvedemel
  • 150 g grovmel (jeg brugte grahamsmel)
  • 75 g smør
  • 2 spsk. citronsaft
  • 2 dl vand
  • ulruldning: 210 g smør

 

Høns i asparges

 

  • 500 g Frijsenborg kyllingebryst
  • vand til kogning + 1 bouillonterning
  • 1 spsk. smør
  • 3 spsk. hvedemel
  • 4 dl mælk, gerne sødmælk
  • 3-4 dl kogevand fra kyllingen
  • 200 g hvide asparges (på glas) + lidt af væsken fra glasset
  • godt med salt og peber

 

Fremgangsmåde til tarteletbunde

 

  1. Start med at lave dine tarteletbunde: smelt smør i en gryde, ikke så det koger – men blot lige så det smelter
  2. Kom smør, salt, mel, citron og vand i en skål og ælt dejen godt rundt
  3. Tag de 210 g smør ud til udrulning, drys lidt mel på et bord, kom smør på bordet og bank det ud til en tynd firkant (jeg brugte en kagerulle til at banke), sørg for at smøren ikke hænger fast til bordet, drys lidt ekstra mel hvis det er nødvendigt
  4. Ved siden af smøren, drysser du igen lidt mel og ruller nu dejen ud til en stor firkant (næsten dobbeltstørrelse af smøren)
  5. Læg smør oven på dejen og fold dejen ind over, så smør er dækket, rul forsigtigt ud – uden at smøren titter frem
  6. Kom dejen på køl i 20 minutters tid
  7. Tag dejen ud og rul den forsigtigt lidt aflang, nu skal den foldes. En tredjedel ind over midten, og den anden tredjedel ind over igen, så der er 3 lag. Rul forsigtigt ud igen, så størrelsen bliver som inden du rullede
  8. Sæt igen på køl 20 minutter og rul endnu engang. Hvis du har god tid og tålmodighed, fortsætter du et par gange endnu. Jeg stoppede her, og det fungerede fint
  9. Tag nu noget frem du kan udstikke med, jeg brugte en almindelig kaffekop – stik nogle runde cirkler ud af dejen, kom dem i muffinsforme og pres dejen godt op af siden . På nuværende tidspunkt vil jeg begynde at lave fyldet til tarteletterne, så det passer med timing. Jeg vil sætte kyllingen over til kog nu!
  10. Tag en klump sølvpapir, bagepapir eller noget andet og kom ned i formene (så siderne ikke falder sammen af tarteletten) – papiret tager du selvfølgelig bare op igen når de er bagte. Giv dem ca. 20 minutter ved 180 grader

 

Fremgangsmåde til fyldet

 

 

  1. Start med at sætte vand over i en stor gryde, når det koger – kom kyllingebryst og bouillonterning i, lad det koge i 10 minutters tid og tag så kyllingen op af vandet (lad blot vandet blive i skålen)
  2. I en anden gryde kommer du smør og mel, og rører godt rundt imens du varmer forsigtigt op. Tilsæt mælken lidt a gangen imens du rører, så klumperne røres ud
  3. Tilsæt noget af kogevandet, saucen bliver tykkere og tykkere, så tilsæt mængde så den har den konsistens du ønsker
  4. Skær kyllingen og asparges ud i mindre stykker og kom i saucen, når den har den konsistens du vil have, kom også lidt af vandet fra glasset med
  5. Smag til med salt og peber
  6. Server din høns i asparges i dine lune tarteletbunde, og pynt evt. af med agurk, tomat og friske krydderurter samt et drys salt og peber

 

Tarteletbundene er lidt mere krævende, ikke at det var særlig svært, men det tog da lige lidt tid – fordi de skal lægges sammen et par gange og ind på køl. Hvis du sætter 1-1,5 time af inden du skal spise, har du fint med tid. Hvis du er fedtforskrækket, skal du nok ikke begive dig ud i tarteletbunde. Du kan også købe nogle, lade være med at læse hvad der er i, og forestille dig at de er lavet af broccoli ;o)

Tarteletter

Tarteletter

Tarteletter

Tarteletter

Tarteletter

Måske denne opskrift på boller i karry også kunne være noget for dig

Print Friendly, PDF & Email

Related Posts

Previous Post Next Post

Comments

    • Tina KH
    • 25. november 2017
    Svar

    De er også en sikker vinder herhjemme:-)
    Jeg har dog aldrig selv prøvet bage bundene, men jeg bør da kaste mig ud i det.
    Julehygge til dig:-)

    • Signe Op.
    • 26. november 2017
    Svar

    Årh, jeg er pjattet med tarteletter! Jeg har heldigvis fået min svigermor til at indse, at de naturligvis skal være på menuen til julefrokosten! Der har så også været et par år, hvor jeg ikke har kunnet deltage, enten pga egen eller børns sygdom – hvilket har efterladt mig nærmest grædefærdig, idet jeg jo så gik glip af tarteletterne, haha!

      • Julie
      • 27. november 2017
      Svar

      Haha, jeg forstår dig 😉 De er altså også virkelig gode 😉

  1. Pingback: Idéer til julefrokosten - Julie Bruun

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

1 share