Sundere sommer med gode valg

DSC00515

DSC00520

Skærmbillede 2017-04-11 kl. 21.32.25

Sommeren er endelig ved at være her og det er helt fantastisk. Hvis man snupper et par sundhedsbriller på, kan sommeren også være lidt udfordrende. Det er her vi spiser rigtig mange is, griller en masse (meget gerne pølser, brød og andet knap så sundt). Der drikkes måske lidt ekstra alkohol, og det er heller ikke sikkert man rigtig orker træningen i varmen.

Men det behøver ikke at gå så galt, at du mister din form eller tager en masse ekstra kilo på. Sommeren kan sagtens være skøn, rar og med masser af forkælelse uden at den er vildt hård ved vores krop (og psyke – det hænger jo ganske ofte sammen).

Jeg er bestemt ikke fanatisk eller sort/hvid i min anskuelse af ting, heller ikke når det gælder sundhed, kost eller træning. Jeg vil gerne leve sundt, jeg elsker grøntsager og jeg bryder mig ikke om sodavand. Nogle af mine valg kommer helt af sig selv, simpelthen pga. lyst. Jeg elsker heldigvis også sundt mad og jeg har det bedst i min krop, hvis jeg får bevæget mig hver dag. Ikke nødvendigvis hård træning, nogle dage går jeg bare ture eller tumler og leger med Noah. Jeg har klart bedst humør og mest overskud når jeg lever et aktivt liv.

Derfor vil jeg gerne i indlægget her vise hvilke valg du kan tage hen over sommeren, som er noget sundere end dem man ellers kan blive stillet for. De her sundere alternativer behøver slet ikke at være så over-sunde, det kan være en lille ændring som gør en stor forskel.

Indlægget er lavet i samarbejde med SPORT 24, og på deres blog kan du læse et indlæg jeg har skrevet om udendørs sommertræning :o)

Skærmbillede 2017-06-07 kl. 13.54.30

Grillede grøntsager, – majskolber, aubergine, squash, portobellosvampe, asparges, spidskål, løg. Der er så mange grøntsager som er super egnet til grillen. Hvis det marines eller krydres godt, er der masser af smag.

Parmaskinke er et glimrende alternativ for bacon. Hvis du rister parmaskinke, bliver det sprødt og lækkert, og er en glimrende måde at give maden den salte smag på.

Frem for altid at grille pølser, er laks jo altså også ret lækkert og super sundt. F.eks. kan du lave en pesto og komme den på din laks, pak den ind i sølvpapir og smid den på grillen.

Du kan lave din egen ketchup, det har jeg en opskrift på her. Det samme gælder din remoulade (den har jeg en grov opskrift på her).

Dips: tzatziki er en klassiker til grillmaden, den kan laves på skyr og piftes op med f.eks. feta eller mynte. Ellers kan du lave andre sunde dips, se nogle eksempler her.

Salater! Altid en god idé med en stor og lækker salat til grillbordet.

 

Drikkevarer:

DSC00557

Selvfølgelig skal der være plads til en øl, et glas vin eller hvad du ellers har lyst til. Jeg vil blot komme med lidt idéer til hvad man også kan drikke

Ganske almindelig vand kan sagtens piftes op, så det ser mere indbydende ud. Smid et par citronskiver, agurkeskiver, mynteblade eller frosne bær i.

Danskvand er også et glimrende alternativ, med samme smagsgivere i. Kom evt. lidt saft i en kande med danskvand, så kan ud få f.eks. lidt hyldebrus ud af det.

Iskaffe behøver heller ikke at være de her kæmpe kaloriebomber fra Baresso, du kan lave en mættende og cremet iceblend selv, som smager virkelig syndigt. Se bare her!

 

Skærmbillede 2017-06-07 kl. 13.59.45

Nogle af de fristelser man nok især får her i sommeren er is, koldskål (med rigtige kammerjunkere) og chips og andre salte starters til alle grillfesterne. Igen skal det siges at jeg ikke anbefaler at sige nejtak til alt, slet ikke. Meen der findes bare så mange gode alternativer.

Man kan lave sin is selv, jeg har nogle sundere snickers is her og nogle bær-is her. Man behøver absolut ikke en ismaskine, for at lave lækre is.

Man kan også fryse vindruer ned, ananas eller blende frosne bananer. Skønne kolde, friske og sunde snacks.

Jeg har en opskrift på super lækre kammerjunkere her og en koldskål lige her.

Chips: her kunne du lave salte nødder, f.eks. lakridsristede hasselnødder eller soyamandler: rist hele mandler i ovnen ved 200 grader i 10 minutter. Tag dem ud og hæld soya over, vend dem godt og tag dem med det samme væk fra væsken (så de ikke ligger og bliver bløde). Lad dem tørre i 5 minutter

 

Træning i sommervejret

DSC00737

Hvad angår træningen, kan man jo altid tænke så meget bevægelse ind i sin hverdag som muligt. Hvis vejret er skønt, hvorfor så ikke cykle eller gå til tingene frem for at køre eller tage bussen. Udendørslege, løbeture i de lune sommeraftener, eller træning sammen med en veninde i parker eller ved stranden. I indlægget her giver jeg en masse inspiration til øvelser udendørs. Både med brug af bænke ved parker, eller øvelser som bare kan laves uden redskaber på en græsplæne. Indlægget kan læses hos SPORT 24 – på deres fine sundhedsblog, måske du også kan finde en masse inspiration der.

velbekomme

Print Friendly, PDF & Email

Related Posts

Previous Post Next Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

0 shares