Kartoffelsalat med radiser og frisk dild - Julie Bruun

Kartoffelsalat med radiser og frisk dild

karDSC09885DSC09883

Her er en idé til noget lækkert du kan lave dig i weekenden. En lækker hjemmelavet kartoffelsalat er perfekt tilbehør til noget godt kød, en dip af en art og evt. en frisk grøn salat til.

Kartoffelsalat er noget vi får lidt for sjældent hjemme hos os. Det er lidt en skam, for det er jo virkelig lækkert. Det kan i hvert fald laves virkelig lækkert. Sådan en købe kartoffelsalat til grillaftenerne, det er altså ikke lige mig (af frygt for at lyde snobbet, men den smager sgu lidt af plastic). Jeg er nok blevet lidt skræmt af den og har derfor helt glemt selv at lave den. Men for et par uger siden skulle det være, en aften vi fik gæster – kom denne på bordet. Den smagte bare så skønt, at jeg har lavet den et par gange siden. Så opskriften skal I selvfølgelig have her. Jeg har ud over kartoflerne brugt radiser, forårsløg og frisk dild. Dressingen er lavet på skyr og creme fraiche, det kan man jo variere som man synes. Jeg synes det bliver for tyndt og tørt kun med skyr, mens en mayo og en cremefraiche bliver for kvalm til mig :o) Opskriften rækker til en stor skål (ca. 6 personer som tilbehør)

 

Kartoffelsalat med frisk dild og radiser

 

  • 1 kg. øko kartofler (så du kan undgå at skrælle dem)
  • 150 g. radiser
  • 2-3 forårsløg
  • 1 god håndfuld frisk dild
  • 3 spsk. creme fraiche (som fed, som du bedst kan lide den)
  • 4 spsk. skyr
  • 1 god tsk sennep
  • 2 spsk citronsaft
  • 1 tsk salt og 1/2 tsk peber
  • 2 spsk. æbleeddike
  • evt. en tsk kapers

 

  1. Start med at rengøre kartoflerne og skær dem i mindre stykker (jeg deler ca. en kartoffel i 8 stykker)
  2. Kog dem i letsaltet vand til de er møre (ca. 10-15 minutter) Når de er kogt kan du med fordel stille dem i køleskabet, mens du laver dressingen. De må nemlig meget gerne være kolde, når de vendes med dressingen.
  3. Rengør og hak radiserne i tynde skiver, hak forårsløg og dild
  4. Bland ingredienserne til dressingen, smag til med salt og peber og tilføj evt. hakkede kapers (det giver en lækker saltet smag)
  5. Bland nu de afkølede kartofler med resten og server måske med en lille krydderurt på toppen (det er så fint)  jeg har brugt rød skovsyre.

 

DSC09882

velb

Print Friendly, PDF & Email

Related Posts

Previous Post Next Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

19 shares