Interesseret i personlig træning og kostvejledning med mig?

unnamed

unnamed

Har du gået med idéen om at starte op med personlig træning og kostvejledning, og bor du i nærheden af Aarhus? Jeg er ved at lave lidt om i min kalender, og har derfor fået nye pladser fri i kalenderen til et par klienter mere om ugen. Hvis det kunne være noget for dig, så læs med her.

 

Hvorfor starte med personlig træning?

 

Måske du mangler lidt motivation og inspiration til at komme i gang med en sundere hverdag? Måske du egentlig godt ved hvordan man skal træne, men bare trænger til et spark? Det kan også være du mangler lidt viden på området, hvad må man? Hvordan undgår man skader? Hvor meget restitution skal der til osv.

Jeg vil med glæde hjælpe dig i gang, få dig ud af fjerene, og sikre dig en træning med sved på panden og syrer i musklerne. Men på den korrekte måde uden skader, og med et niveau som er tilpasset lige præcis dig og dine mål.

DSC09063

 

Hvad kan lige præcis jeg tilbyde dig?

 

Jeg er uddannet fysioterapeut med diverse kurser i bla. akupunktur, idrætsfysioterapi og kinesiotape.

Jeg har uddannet flere hold i massage og som fitnessinstruktører, så jeg har en ret bred erfaring inden for området. Jeg underviser på hold i YO, og har tidligere undervist i Fitness World, i DGI huset og på mit job som fysioterapeut.

Jeg er desuden uddannet kostvejleder, jeg har arbejdet i nogle år på en café med sundere mad, og er ved at skrive en kogebog. Jeg har også tidligere undervist madlavningshold indenfor rawfood. så jeg brænder også rigtig meget for kostområdet. Jeg er ikke den store tilhænger af deciderede kostplaner, hvor alting skal vejes og tælles. Jeg tror på sund fornuft, sundere alternativer og gode huskeregler.

Min baggrund som fys gør også, at vi sagtens kan tage højder for skader eller andre hensyn. Desuden vil der være mulighed for billige tilkøb af fysioterapi, massage, akupunktur mm.

unnamed

 unnamed

Hvor, hvornår og hvordan?

 

Start med at skriv mig en mail, så finder vi et tidspunkt til en uforpligtende samtale i YO eller på en kaffebar. Vi tager en snak omkring forventningsafstemning og tilpasser forløbet til lige netop dig. Jeg synes, det er vigtigt man har en god kemi med sin personlige træner, det er trods alt en del timer man skal bruge samen. Så kom og sig hej og se om du føler, jeg ville kunne hjælpe dig. Vi finder en række tider vi kan træne sammen nede i YO.

YO er et (dødlækkert) studio i hjertet af Aarhus C, hvor vi to træner alene. Dvs. der er ikke en masse andre pustende stærke folk med mel på hænderne, højt musik i højtalerne, som tager selfies og kigger skævt til dig. Det er kun os, og vi har masser af plads til at træne med frivægte. Vi kommer ikke til at bruge maskiner, men til gengæld bliver du udfordret med din egen kropsvægt, en masse corespænding, balance og stabilitet. Hvis det er godt vejr, rykker vi træningen ud. Du kan booke det antal klip du ønsker, 10, 15 eller 20 og fordeler dem bare så det passer dig.

 

Hvad får du i min pakke og hvad koster det?

 

Et opstartsmøde

En kropsanalyse før og efter

Tests før og efter

Skræddersyet træningsprogrammer som du kan køre ved siden af (som vi gennemgår sammen, så teknikken er helt på plads). Programmerne ændres i løbet af perioden.

Fri træning i YO

Vi slutter forløbet af med sluttest, afsluttende samtale, programmer og ny kostvejledning.

10 klip/træninger: 5500 kr.

15 klip/trænigner: 8000 kr.

25 klip/træninger: 12000 kr.

Kostvejledning og et opskrifthæfte med en helt masse nye idéer til sundt og spændende mad tilkøbes forløbet for 1000 kr.

Hvis du har lyst, kan vi mødes med nogle af mine andre klienter og lave mad sammen en dag hos mig. Så lærer vi hinanden lidt bedre at kende, hygger lidt og får inspiration til nogle nye sunde hverdags favoritter.

Overvej det lige en gang og skriv meget gerne en mail til mig :o)

det her

Print Friendly, PDF & Email

Related Posts

Previous Post Next Post

Comments

    • Camilla
    • 5. oktober 2016
    Svar

    Hej Julie
    Må jeg høre hvor dine vældig fine træningstifhts er fra?

      • Julie
      • 5. oktober 2016
      Svar

      Hej Camilla 🙂 Ja da, de er fra et mærke som hedder Alo Yoga. De er købt ved YO WEAR 🙂

    • Camilla
    • 5. oktober 2016
    Svar

    Mange tak Julie. Dem må jeg se om jeg kan få fat på ?

    • Anonym
    • 6. oktober 2016
    Svar

    øv, hvorfor bor man i kbh:(

      • Julie
      • 7. oktober 2016
      Svar

      Ja, sikke en skam hvis du ellers var interesseret 🙁

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

0 shares