Om pludseligt at få sin nattesøvn tilbage

m

Som titlen siger, skal indlægget her handle om det, at få lov til at sove igen. Jeg siger jer, wow det er skønt. Vi har kæmpet med Noah det første halve år ift. hans søvn. Han var vanvittig svær at få til at sove. Jeg ved snart ikke, hvad vi ikke har prøvet af teknikker og metoder, for at få den lille gut til at falde i søvn. Vi har både været i slyngevuggen-perioden, hvor han skulle hoppes og vugges virkelig voldsomt i søvn. Vi har prøvet på den hårde måde med skrig og skrål (i lang tid) og vi har prøvet på den “milde”, med amning hele natten lang. Det har virkelig været hårdt, og uden tvivl det hårdeste ved at få børn, hvis du spørger mig. Men nu er vi ovre det, og det føles fantastisk. Faktisk har vi været ovre det i et stykke tid. Fra den ene dag til den anden, faldt han i søvn i løbet af et kvarters tid om aftenen. Ingen skrig og skrål, blot lidt hyggetid med nussen og tyssen og bum, så faldt han sgu i søvn. Helt fantastisk. Sådan kørte det så et par måneder, men dog stadig med en masse opvågninger natten lang.

Men så skete det, i en alder af 9-10 måneder – sov han igennem. Ikke bare en gang i mellem, men hver nat. Hver eneste nat sover han fra 19-20 tiden til 6-7 tiden. Armen altså, til jer som endnu har en lille festabe om natten, glæd jer – jeres tid skal helt sikker nok snart komme. Også selvom man i en periode tror man aldrig skal sove mere end 3 timer i streg. Nå, men hvad har vi så gjort, siden han pludselig går fra mange opvågninger til ingen? Jeg har selv overvejet det og er nok kommet frem til følgende: Da jeg ammede ham om aftenen i den sidste periode, var der så lidt mælk at han sov på det i max et par timer, hvorefter han vågnede og ville have mere. Efter vi forsøgte med en flaske at sove på i stedet, sov han meget længere tid af gangen. Hvis du oplever det samme, at dit barn vågner mange gange om natten og vil have bryst – jeg ved selvfølgelig ikke om det kan være samme årsag som her. Men jeg tror simpelthen ikke Noah blev mæt på min lille sjat til sidst, måske du skulle prøve at give ham/hende en flaske at sove på? Det er da et forsøg værd :o)

Nå, men hvorfor deler jeg egentlig dette måske ligegyldige indlæg? Blot for at dele ud af mine tanker om det at være mor, for at forsøge at holde modet oppe ved jer, som sidder i samme situation som vi har gjort. Og så fordi jeg tænker at dele vores aftenrutine med jer, måske det kan hjælpe én af jer? Det er efter vi kører det samme putteritual hver aften, at det er lykkedes både med putningen, men også hele natten igennem. Det varierer lidt hvornår det præcis er vi putter, alt efter hvornår han stod op fra eftermiddagsluren. Men ca sådan her ser det ud:

 

  • Kl. 18-18.30: aftensmad, hvor Noah spiser det samme som os
  • Kl. 19: får han en portion grød (hvis ikke han har spist en masse til aftensmaden). Derefter tør ble, nattøj, børste tænder, d-dråber
  • Kl. 19.30: får han en flaske (ca. 150 ml), den giver vi ham når han ligger ned, inde i vores seng. Han falder som regel i søvn før flasken er tom, eller lige efter. Vi erstatter bare lige flasken med en sut, og han putter hovedet ind i puden ved siden af ham.
  • Kl 22-23 når vi går i seng, kommer han over i sin egen seng og sover der ind til næste morgen. En eller et par gange under natten taber han måske sutten og får den igen. Men ellers sover han bare. Ikke nok med at vi får søvn, så har vi sengen for os selv, og jeg skal ikke ligge helt ude ved kanten og blive sparket i maven natten lang ;o)

 

Det skal lige siges at det her er på de gode aftener/nætter, som vi heldigvis har langt flest af. Meeen, han kan godt nok også have alt for meget krudt bag i, og tumle rundt en halv time inden han giver op og lægger sig. Jeg håber virkelig indlægget her kan gavne nogle af jer, og hjælpe lidt ift. frustrationer og putteteknikker :o)

Held og lykke med det

/ Knus herfra.

Print Friendly, PDF & Email

Related Posts

Previous Post Next Post

Comments

    • Ditte
    • 23. juli 2016
    Svar

    Pyh…dejligt at høre at det bliver bedre med tiden. Har en datter på næsten 7 måneder og er godt nok ved at trænge til noget mere sammenhængende søvn. Hun er egentlig nem at putte, men vågner stadig 2-3 gange hver nat. Det er lidt nemmere at holde ud når man ved at det kun er et par måneder endnu før det bliver bedre 😴😴😴 det kniber med at være overskudsmor og -kone når man ikke har sovet i månedsvis.

      • Julie Bruun
      • 27. juli 2016
      Svar

      Hej Ditte. Tak for din kommentar. Det er nemlig vanvittig hårdt ikke at få sovet. Der er slet ikke nogen tvivl om at jeg synes det er den hårdeste del af at få barn. Men ja, hold ud lidt endnu, jeg er sikker på du snart får lov til at sove længere tid af gangen. 🙂

  1. Svar

    Tak for et godt indlæg :-D. Jeg har selv en datter på 8 måneder, og vi kæmper fortsat med at få hende til at sove om aftenen – plus et par amme-tårer i løbet af natten. Gud hvor jeg glæder mig til at få en hel nattesøvn. Jeg har helt glemt, hvordan det føles. God aften <3

      • Julie Bruun
      • 27. juli 2016
      Svar

      Hej Julie. Tak for din kommentar. Hæng i, det kommer nok snart til dig 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

0 shares