Om indkøring i vuggeren, en stor begivenhed

jj

Vi er nu nået til en milepæl i vores første år med barn, nemlig vuggestuetiden. Jeg har nærmest fra den første dag min barsel startede, frygtet den dag den skulle stoppe igen. Hvis du spurgte mig for bare to måneder siden, var jeg slet ikke klar til at aflevere min lille mus til andre mennesker. Jeg har elsket min barsel hele vejen igennem, alt ved den. Hvis du står og skal på barsel snart kan du godt glæde dig, og hvis du har en masse tid tilbage, så nyd det.

Jeg synes det er fantastisk med så meget tid med sit allervigtigste menneske i verden. Det er så lækkert med alt den fritid, som jeg har valgt at bruge på enormt meget hygge, kaffedrikkeri, lange gåture, nybagte boller, og selvfølgelig en masse leg med min lille gut. Jeg kunne slet ikke forestille mig at det skulle stoppe og en hverdag skulle starte igen. Dog er jeg (især i løbet af den seneste måned) blevet mere og mere klar. Faktisk vil jeg gå så vidt, som at sige jeg har glædet mig lidt. Jeg er absolut ikke klar på at undvære ham en hel dag, men aflastning i en time eller to om dagen, det er sgu tiltrængt. Når de er så store, skal der pænt meget underholdning til og de er over alt og i alt, så man skal holde øje konstant.

Det jeg har frygtet, er hvordan han nu ville tage det. Jeg har gjort mig klar til den helt store skrigescene når jeg forlader ham. Jeg har forestillet mig hvordan jeg vil gemme mig i en busk og sidde og græde over det.

Men, men, men .. nøj hvor har vi haft en god start. Vi startede blidt ud med at jeg var på stuen og lege med, selvom han nærmest ikke så mig. Han var helt vild efter de andre børn, alt det nye legetøj og de søde pædagoger som gad at læse bøger og synge sange. Den dag jeg første gang prøvede at gå en halv times tid, vinkede han bare til mig og var i gang med legetøjet med det samme. Da jeg kom tilbage var han et stort smil.

Jeg er så lettet, taknemmelig og bare fuldt ud tilfreds med min dygtige lille dreng. Jeg ved godt reaktionen kan komme senere, men lige nu er jeg bare super glad.

Er der andre som er i gang med en indkøring og hvad er jeres tanker og følelser omkring det? Jeg håber at jeres også har haft den bedste start 🙂

Knus herfra..

Print Friendly, PDF & Email

Related Posts

Previous Post Next Post

Comments

    • Katrine
    • 6. juli 2016
    Svar

    Åh, hvor er det dejligt at høre, at han bare elsker at være der!🙂 Det må gøre det meget lettere at aflevere ham, fremfor hvis han stod og græd når du gik! Jeg er selv på barsel med min datter. Jeg skal starte på arbejde igen midt i oktober. Så tager farmand lige den sidste måned af barslen hvorfor det så også er ham der kører den bette ind i dagpleje 😁 Han har selv ønsket, at få lidt tid med hende og jeg glæder mig virkelig(på nuværende tidspunkt) ikke til at skulle starte på arbejde, og at skulle være væk fra min lille mus! Men men men.. Det er bedst for os begge – hun skal som du siger aktiveres og det bliver fedt for hende at komme ud og lege med nogle børn! At det er far der skal starte hende op i dagplejen er måske en god ide.. Jeg kan simpelthen ikke bære hvis hun græder når jeg går.. Så det er han nok bedre til at håndtere i sådan en situation 😅 Min datter kom til verdenen i en voldsom fart og er en sensitiv lille pige som ikke kan lide store folkemængder, meget larm og fremmede mennesker.. Så moderen er meget spændt på hvordan hun tager det. Men der kan nå at ske meget – der er jo lidt tid endnu. Og måske overrasker hun mig og er ligeså sej som din søn 🙊

      • Julie Bruun
      • 10. juli 2016
      Svar

      Hej Katrine.
      Tak for din kommentar
      Det er nemlig super skønt og gør det hele meget lettere ja 🙂
      Jeg håber din datter tager det rigtig fint også. En dagpleje er nok meget godt til hende så, så er der ikke så mange børn og måske lidt mere ro på 🙂
      Lad os krydse fingre for det går super godt.
      Kh Julie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

0 shares