Så er det tid til en ny madplan, som nu ligger klar til jer her. En madplan som er fyldt med lækkert sommermad, med masser af grønt, fisk, kylling og et par vegetardage også. Madplanen er lavet med tanke på at genbruge de ingredienser der bliver handlet ind. Følg gerne hele planen, eller snup blot de opskrifter som passer til netop dig. God fornøjelse med den..
Madplan uge 30
- Mandag: Pita med falafler
- Tirsdag: Brug falaflerne igen i dag, men i pandekager med grønt og tzatziki
- Onsdag: Kyllingespyd og cæsarsalat
- Torsdag: Resterne af spydene, sammen med bagte tomater og butternut fritter
- Fredag: Bønnepasta med laks, grønt og en kokos-karry sauce
- Lørdag: Spinatlasagne med butternutplader
- Søndag: Rester af lasagnen + resten af ugens indkøb
Indkøb
Grønt:
- 1 net hvidløg
- en pose citroner / lime (der skal bruges nogle stykker i løbet af ugen)
- 1 potte persille, rosmarin og frisk koriander
- løg, alternativt rødløg/ forårsløg (begge dele kan bruges)
- en bakke cherrytomater
- en pose frisk spinat
- 1 agurk
- et par peberfrugter
- et par avocadoer
- et romaine salathovede
- frisk chili
- 1 stor butternut squash
- 1 pose gulerødder
- 1 porre
Krydderier:
- salt og peber
- spidskommen
- koriander
- gurkemeje
- oregano
- karry
- muskatnød
Fisk og kød:
- kyllingefileter (til spyd og til lasagne)
- fersk laks (til bønnepastaretten)
Mejeri:
- 1 gær
- 1 bakke æg
- 1 liter mælk
- 1 bøtte skyr
- parmesanost
- æggeblommer (til dressing)
- evt. hytteost (hvis du vil have det i din pita)
Andet:
- olie
- mel (graham og hvede), evt. fuldkornsmajsmel til pandekagerne. Den anden slags mel kan også sagtens bruges dog.
- to dåser kikærter
- 1 glas tahin
- havregryn
- balsamico
- sardiner (en lille dåse med små fede fisk) lidt som makrel i tomat
- en bolle (skal bruges som croutoner)
- pinde til spyd (hvis du ønsker at lave dem på spyd)
- bønnepasta
- edamammebønner fra frost (dem som er pillet)
- sambal olek eller rød karry pasta
- mango chutney
- soya
- 2-3 dåser kokosmælk
- en dåse hakket/ flået tomat
- 1 dåse tomatpuré
- cashewnødder
- evt. rasp til toppen af lasagnen
Hej Julie 🙂
Nu har jeg set nogle opskrifter på det seneste med både butternutsquash og hokkaidogræskar, men det er mig et mysterium, hvor man kan købe dem nu? Jeg troede først, de ville komme frem igen til efteråret? 😉
Go’ søndag – hilsen Anne
Hej Anne. Jeg har som regel fundet dem i Føtex og Super Brugsen, men jeg tror også klart de er nemmere at finde i efteråret igen 🙂 Der er de nok også bedre.. Alternativt kan man bruge sød kartoffel i stedet. Kh Julie