Kode: Banh mi (Vietnamesiske sandwich) - Julie Bruun

Banh mi (Vietnamesiske sandwich)

Banh mi

Jeg har nu flere gange set folk spise de her på Instagram. De ser bare så gode ud og har givet mig virkelig meget lyst til at prøve kræfter af med dem. Både ift. at smage dem og lave dem.

Banh mi er en vietnamesisk sandwich. Jeg har desværre aldrig været i Vietnam, selvom det er min kærstes yndlings rejsested og det sted han allerhelst vil have mig med til. Jeg vil så gerne dertil, men må nok vente et par år, nu hvor vi er blevet beriget med en lille mand. Derfor ved jeg selvfølgelig heller ikke helt hvordan de skal smage. Men jeg må sige at de her i hvert fald smagte mega godt. I virkeligheden er de vietnamesiske nok lidt mere simple, – men jeg elsker friske grøntsager og friske krydderurter, hvorfor de her er proppet med det.

Brødet er hjemmebagte baguettes, og de blev dejlig bløde og lækre. Især når de lige er bagte og er helt lune. Dejen her er dejlig klistret, så de skal blot røres og ikke æltes, hvilket gør det hele lidt lettere og giver en mindre oprydning efterfølgende. Så er der en fedtfattig coleslaw i, lidt frisk grønt og svinekød stegt i en marinade med alt det bedste fra det vietnamesiske køkken. Til marinaden har jeg fundet inspiration hos den dygtige Nadia bag bloggen Foodfanatic, se hendes version her..

Resultatet blev virkelig godt, så jeg håber I vil prøve kræfter med opskriften på Banh mi. Man kan selvfølgelig sagtens snyde lidt og købe brødet. Ellers skal brødet laves ca. 2 timer inden det skal spises og det samme skal marinaden. Det hele rækker til ca. 6 personer. Måske 4, hvis I spiser godt til. Næste gang tror jeg, jeg vil prøve med kyllingefilet. God fornøjelse med det

 

Banh mi

 

Baguettes:

  • 30 g. gær
  • 5 dl. lunken vand
  • knap 1 spsk salt
  • 1 spsk agavesirup eller honning
  • 2 spsk olie
  • 400 g. hvedemel
  • 300 g. grahamsmel
  • 1 æg til pensling

 

  1. Kom gær i en skål sammen med vand, salt, sirup og olie og rør rundt til gær er opløst.
  2. Tilføj melet og rør godt rundt (har du en røremaskine, er det bedst – så bliver dejen vildt luftig og smidig) ellers bare rør så længe du orker
  3. Lad dejen hæve i en time tildækket på køkkenbordet (bare i skålen) dejen er nemlig ret klistret, så den skal ikke æltes.
  4. Tag et par håndfulde af dejen og kom dem på en bageplade, så de former en baguette. Pensl dem med æg og skær et par striber i brødet på skrå.
  5. Giv dem omkring 20 minutter ved 200 grader i ovnen

 

Svinekød i marinade:

  • 450 g. svinekød i strimler
  • 5 spsk olie
  • 1 spsk soya
  • 2 spsk fiskesauce
  • 1 spsk agavesirup
  • 2 fed hvidløg
  • 1/4 citron
  • 1/4 løg
  • 1 tsk citrongræs
  • 1 tsk frisk chili

 

  1. Lav marinaden ved at komme olie, soya, fiskesauce og agavesirup i en frysepose
  2. Riv hvidløg, pres citron og hak løg fint og kom ved
  3. Hak citrongræs og chili fint (hvis du lige banker på citrongræsset et par gange, får man mest smag ud af den) – kom det ned i posen
  4. Kom svindekødet ved og vend det hele godt, så kyllingen er dækket af marinade. Bind en knude og lad den stå i køleskabet i en times tid
  5. Kom det hele i en wok og vend det godt til det er ristet og kødet ikke længere er råt.

 

Coleslaw:

  • 2 gulerødder
  • 100 g spidskål
  • 1,5 dl skyr
  • salt og peber
  • 1 tsk sennep
  • 2 spsk god mayo

 

  1. Riv gulerødder og snit spidskål fint
  2. Kom det i en skål og vend det med skyr, salt, peber, sennep og mayo

 

Grønt:

  • Frisk koriander
  • Frisk chili
  • Agurk
  • Avocado

 

  1. Klargør grøntsagerne i den størrelse du ønsker.

 

Samle, samle, samle

  1. Tag et stykke nybagt lunt brød og skær det op
  2. Kom et lag coleslaw i, evt. også lidt på toppen af brødet
  3. Kom et lag stegt svindekød i marinade i
  4. Kom til sidst det friske grønne i og kom låget på igen

Banh mi

Banh mi

Banh mi

velb

Print Friendly, PDF & Email

Related Posts

Previous Post Next Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

0 shares