Om at træne igen efter en fødsel

12992154_10153504865861517_683088123_n

Jeg er startet med min træning igen. Ikke bare sådan “gå en masse ture med barnevognen og træne lidt der hjemme agtigt”, men faktisk rigtigt. 4 gange ugentligt kommer jeg i fitness og det er bare så skønt. Jeg har faktisk savnet det ret meget. Det er virkelig lækkert at presse sig selv, mærke sin krop, svede igennem, og bare have en time for mig selv. Ikke at jeg ikke elsker at være sammen med Noah, det håber jeg absolut ikke at nogle er i tvivl om. Det er min yndlings beskæftigelse. Men jer som har barn/ børn, ved også at en time for sig selv bare er guld værd nu. Ikke at skulle passe på en, holde øje med vedkommende hele tiden og underholde konstant. Men bare kun tænke på sig selv, det er lidt for lækkert.

Men hvornår kan man gå i gang igen efter man har født? & hvad bør man være ekstra opmærksom på?

 

  • Start evt. bare med at gå en masse ture med barnevognen

 

Jeg var så heldig jeg kunne træne hele min graviditet, og gjorde det også helt op til den dag jeg fødte. Jeg havde også planer om at gå i gang igen så hurtigt som muligt efter fødslen, men kom på lidt andre tanker da jeg stod i situationen. Selvfølgelig skal man lige gro sammen og have kræfterne til at træne igen. Men selv da det var sket, havde jeg intet lyst til at træne igen. Det var bare lige pludseligt slet ikke vigtigt. Der var andre ting som fyldte i mit liv og hele min verden drejede sig kun om en ting. Jeg var fuldstændig (ok, er jeg stadig) forgabt i min lille søn. Men så meget at jeg slet ikke havde lyst til at forlade ham i bare 20 minutter. Jeg ville konstant kigge på ham, holde ham og give kæmpe nyssere.

Så jeg startede stille ud med bare at gå ture. I starten ganske kort, men så længere og længere. Graviditetskiloerne raslede af mig, da fuldtidsamning kombineret med 6-10 km rask gåtur hver dag giver ret godt. Det er svært at sætte et præcis tidspunkt for hvornår man må gå i gang igen. Det kommer selvfølgelig an på ens træningstilstand gennem graviditeten, om man var plaget af skader og gener gennem graviditeten. Selve ens fødsel, hvor meget den har sat i sine spor på kroppen osv. Jeg vil anbefale at lytte til dig selv. Evt. vente til man har været til 8 ugers tjek ved lægen. Jeg synes det er ret tydeligt at mærke hvor grænsen går for hvad man kan, har man bare de mindste problemer med en øvelser eller gener, så lad være. Hvis man starter med gåture, som jeg gjorde – så undgå at gå længere end hvad underlivet tillader. Det pumper altså noget gevaldigt dernede, hvis man overbelaster sig selv. Ja sorry for ærligheden, men det er ret voldsomt for kroppen at presse så stor en unge ud 😉 Spænd op i bækkenbunden hver gang man skal løfte noget eller rejse sig. 

 

  • Så kan du altid starte op med hjemmetræning

 

I lang tid var det rigeligt for mig bare at gå ture. Men efter 4-5 måneders tid, begyndte jeg at savne at styrketræne. Dog var jeg på daværende tidspunkt stadig ikke klar til at tage over i fitness, væk fra min lille mand. Det var først da grød kom på programmet, hvor han er noget nemmere at passe, at jeg følte mig klar. Men på det her tidspunkt startede jeg styrketræning hjemme i stuen. Der er mange muligheder, især hvis man har en lille smule redskaber. Jeg brugte elastikker og en stor corebold. Jeg skrev et indlæg dengang om øvelser hjemme, se det her.

I starten kunne jeg tydeligt (læs: VIRKELIG tydeligt) mærke at mine mavemuskler var godt og grundigt smadret efter en graviditet. Så jeg måtte slemt regrediere mine maveøvelser fra før maven for alvor voksede. Det samme galdt min lænd, den var også noget svag. Bare en øvelse som squat gjorde virkelig nas i lænden, så den undgik jeg. Resten af kroppen derimod var ok med. Jeg sørgede derfor for at starte stille og roligt ud med øvelser til min core. Så pas på dig selv her i starten, lyt til din krop, spænd i maven og bækkenbunden.

 

  • Når tiden er inde for dig, kan du hoppe ned i et fitness center

 

Her efter 8 måneder er jeg så hoppet ned i fitness centeret og er endelig nået dertil hvor jeg ingen restriktioner har. Jeg kan og må lave alt igen. Det er bare så dejligt. Jeg er endnu ikke kommet på nogle hold, men jeg træner selv i centeret primært med frivægte og i kabler. Jeg elsker frivægte da øvelserne ikke er lige så isolerede som maskiner, hvilket gør man rammer flere muskler samtidig. Maskiner er lettere og mere sikkert, mens frivægte kræver større koordinering, balance, stabilitet og korrekt teknik. Føler man sig sikker i det, vil jeg altid anbefale frivægte. Men er man lige startet op med sin træning igen, kan det være man skal starte i maskiner eller på hold, så man kan få rettet sin teknik af. 

 

  • Der kommer programmer til jer snarest

 

Jeg er i gang med at strikke et af mine programmer sammen til jer, som jeg laver nu med netop frivægte. Det kommer snart. Et andet indlæg som snart rammer bloggen er med øvelser du kan lave MED din baby. Det er faktisk et ganske glimrende træningsredskab.

Så sidder du og tænker “jeg ommer bare aldrig i gang igen efter den fødsel” eller “jeg får bare aldrig smidt de kilo jeg tog på under graviditeten” så fortvivl ej ;o) – start med at gå nogle lange ture, så hurtigt du kan. Det et forbrænder man altså ganske glimrende ved. Især hvis man skal skubbe en barnevogn op af bakker og holde igen nedad. Lav evt. nogle hjemmeøvelser med eller uden din baby. Så kan du altid starte i et center, når du føler tiden er inde for dig.

12988093_10153504865846517_961374613_n

God træning og god fornøjelse med at komme i gang igen

// Kh. Julie

Print Friendly, PDF & Email

Related Posts

Previous Post Next Post

Comments

    • Rikke
    • 19. april 2016
    Svar

    Hej et rigtig godt oplæg jeg har lige født for 1,5 måned siden og jeg fuldtids ammer også jeg er bare bange for at gå langt eller løbe hvis det skulle påvirke min mælkeproduktion har du nogen gode råd ang det ? Mvh. Rikke

      • Julie Bruun
      • 20. april 2016
      Svar

      Jeg tror ikke du skal være bekymret for det Rikke 🙂 Det skal vist være rimelig voldsom motion, før det går ind og påvirker mælkeproduktionen 🙂 Du kan roligt gå nogle lange ture. Kh Julie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

0 shares