Personlig træning og kostvejledning - Julie Bruun

Personlig træning og kostvejledning

skaermbillede-2016-12-28-kl-15-17-14

skaermbillede-2016-12-28-kl-15-21-02

Drømmer du at komme i form, blive stærkere, tabe dig, få mere overskud og energi i din hverdag eller noget helt andet? Jeg vil meget gerne hjælpe dig derhen ad.

Jeg er startet op med personlig træning og kostvejledning, og begge ting foregår i YO STUDIOS på gågaden i Aarhus.

Kunne du bruge et kærligt spark, en omgang motivation til at komme i gang og starte en sundere livsstil? Så læs med videre her :o)

Jeg er uddannet fysioterapeut med diverse kurser i bla. akupunktur, idrætsfysioterapi og kinesiotape.

Jeg har uddannet flere hold i massage og som fitnessinstruktører, så jeg har en ret bred erfaring inden for området. Jeg underviser på hold i YO, og har tidligere undervist i Fitness World, i DGI huset og på mit job som fysioterapeut.

Jeg er desuden uddannet kostvejleder, jeg har arbejdet i nogle år på en café med sundere mad, og er ved at skrive en kogebog. Jeg har også tidligere undervist madlavningshold indenfor rawfood. så jeg brænder også rigtig meget for kostområdet. Jeg er ikke den store tilhænger af deciderede kostplaner, hvor alting skal vejes og tælles. Jeg tror på sund fornuft, sundere alternativer og gode huskeregler.

Min baggrund som fys gør også, at vi sagtens kan tage højder for skader eller andre hensyn. Desuden vil der være mulighed for billige tilkøb af fysioterapi, massage, akupunktur mm.

 

What to do?

 

Start med at skriv mig en mail, så finder vi et tidspunkt til en uforpligtende samtale i YO eller på en kaffebar. Vi tager en snak omkring forventningsafstemning og tilpasser forløbet til lige netop dig. Jeg synes, det er vigtigt man har en god kemi med sin personlige træner, det er trods alt en del timer man skal bruge samen. Så kom og sig hej og se om du føler, jeg ville kunne hjælpe dig. Vi finder en række tider vi kan træne sammen nede i YO.

YO er et (dødlækkert) studio i hjertet af Aarhus C, hvor vi to træner alene. Dvs. der er ikke en masse andre pustende stærke folk med mel på hænderne, højt musik i højtalerne, som tager selfies og kigger skævt til dig. Det er kun os, og vi har masser af plads til at træne med frivægte. Vi kommer ikke til at bruge maskiner, men til gengæld bliver du udfordret med din egen kropsvægt, en masse corespænding, balance og stabilitet. Hvis det er godt vejr, rykker vi træningen ud. Du kan booke det antal klip du ønsker, 10, 15 eller 25 og fordeler dem bare så det passer dig.

 

Hvad får du?

 

  • Et opstartsmøde
  • En kropsanalyse før og efter
  • Tests før og efter
  • Skræddersyet træningsprogrammer som du kan køre ved siden af (som vi gennemgår sammen, så teknikken er helt på plads). Programmerne ændres i løbet af perioden.
  • Fri træning i YO
  • Vi slutter forløbet af med sluttest, afsluttende samtale, programmer og ny kostvejledning.
  • 10 klip/træninger: 5500 kr.
  • 15 klip/trænigner: 8000 kr.
  • 25 klip/træninger: 12000 kr.
  • Kostvejledning og et opskrifthæfte med en helt masse nye idéer til sundt og spændende mad tilkøbes forløbet for 1000 kr.
  • Hvis du har lyst, kan vi mødes med nogle af mine andre klienter og lave mad sammen en dag hos mig. Så lærer vi hinanden lidt bedre at kende, hygger lidt og får inspiration til nogle nye sunde hverdags favoritter.

 

Overvej det lige en gang og skriv meget gerne en mail til mig på juliebruuns@gmail.com

Jeg håber at høre fra nogle af jer. Kærlig hilsen Julie.

skaermbillede-2016-12-28-kl-15-16-33

Print Friendly, PDF & Email