Gravidforløb - Julie Bruun

Gravidforløb

skaermbillede-2016-12-28-kl-15-14-39

skaermbillede-2016-12-28-kl-15-15-38

Jeg er netop startet op på arbejde igen her i august efter 1 års barsel. Jeg har ud over at nyde min dejlige unge fuldt ud, brugt min barsel på at trække mig lidt væk fra mine jobs, overveje situationen og tænke over hvad jeg gerne vil tilbage igen. En ting jeg kom frem til var, at jeg gerne ville starte træning op for gravide og barslende, da jeg selv har manglet det.

Det med at træne som gravid, det er bare så vigtigt. Men fordi man for alt i verden ikke vil gøre noget forkert ved det fantastiske lille væsen som lever i ens mave, så er der desværre mange som ikke tør træne og i stedet holder sig på sofaen. Træning under graviditeten er bare så gavnligt for både dit kommende barn og dig som mor. Det kan forebygge for tidlig fødsel, svangerskabsforgiftning og graviditetssukkersyge. Fysisk aktive kvinder har desuden færre fødselskomplikationer, og de føder generelt både hurtigere og nemmere end kvinder, der ikke har været aktive under graviditeten.

Jeg forstår til gengæld godt at man gerne vil træne, men intet aner om det, og derfor er meget forsigtig med det. Så nu er der startet et forløb, hvor alle på holdene er gravide og derfor i samme båd. Vi tager hensyn til de smukke tykke maver og træner derfor ikke øvelser som er for svære eller uhensigtsmæssige for dig.

Som ved gravidforløbet er der plads til 10 og forløbet strækker sig over 6 uger, koster 700 kr og indeholder desuden træningsvideoer med hjemmeøvelser og fri træning på alle andre hold i YO (normalt koster det 349 om måneden).

Vi vil træne rigtig meget med egen kropsvægt og redskaber som kan udfordre din styrke, stabilitet, core og balance. Der vil være fokus på bækkenbunden, og så skal vi ellers bare hygge os, svede, puste og nyde faktum at man skal være mor.

Er du til lidt med lååågsus, så har vi også et forløb som du nok vil synes om. Man kommer på samme hold som de andre, men ud over ovenstående, får du en times personlig træning, kostvejledning og opskrifthæfte tilpasset dig. En omgang gravidmassage og lækre rabatkoder til bl.a. børnetøj og videre barselsforløb. Forløbet kan du læse mere om på hjemmesiden, det koster 2000 kr.

Hvis du tænker det kunne være noget for dig, så kan du tilmelde dig på hjemmesiden her, eller skrive en mail til info@yostudios.dk

Psst.. YO STUDIOS ligger på gågaden i Aarhus – så det er meget centralt.

Jeg håber meget at se nogle af jer på vores små bulehold.

skaermbillede-2016-12-28-kl-15-15-55

Print Friendly, PDF & Email