Børn og familieliv - Julie Bruun

Børn og familieliv

Hej og velkommen til min lige familie. Den består af min søde (kommende) mand Mads på 30, jeg selv på 29 og vores alt for lækre unge Noah på 2 år og 8 måneder. I min mave ligger lillebror Arthur lidt endnu, med en termin 5/5 – venter vi i spænding på at møde ham.

Mads og jeg har været kærester i 9 år, vi mødte hinanden i Silkeborg, hvor vi begge kommer fra. Efter 8 år sammen i Aarhus, vender vi snuden hjem igen, da vi har købt os vores drømmehus (eller det bliver det), lige nu er det under gevaldig ombygning. Vi glæder os til sommer, hvor det forhåbentlig står færdigt og hvor lillebror også er kommet til verden.

Her på siden deler jeg lidt oplevelser, tanker, følelser og erfaringer om det at være en lille familie. Kategorierne er..

 

Graviditet

Tanker om det at bære rundt på et lille menneske, symptomer under mine graviditeter, træning og øvelser under graviditet, tips og tricks til at komme nemmest igennem graviditeten osv.

 

Morlivet

Igen en masse tanker om det at være nogens mor: mine erfaringer, tips og tricks til alt fra tøj og udstyr, til hvad du kan lave på din barsel osv. Jeg deler en masse billeder og hyggesnak fra vores lille familie.

 

Mad til de små

I denne kategori har jeg delt en masse retter og snacks som egner sig godt til børn. Både til de helt små, når de skal starte på grød og mos. Men også til de lidt større, hvad er nemt at have med på farten, hvad er nemt at holde ved for dem, og hvordan får man gemt lidt sundhed i deres mad – uden at høre på alt for meget brok.

 

Højtider og festligheder

Her deler jeg retter som egner sig godt til højtider som påskefrokosten eller julemiddagene. Det kan være snacks der er gode til fødselsdage eller retter som er gode til mange mennesker – f.eks. som en del af en barnedåb. Ellers bare tanker og billeder fra vores forskellige festdage.

 

Rejser med børn

Tanker om at skulle have en baby med på ferie, vores erfaringer, tips og tricks til dette. Snacks som er gode til flyveturen og lidt snak om hvad der skal pakkes med på turen

Velkommen til 

Print Friendly, PDF & Email