Hindbær smoothiebowls med friske bær og lynhurtig granola - Julie Bruun

Hindbær smoothiebowls med friske bær og lynhurtig granola

Smoothiebowls.. en klassiker hvis man vil have en hurtig, smuk omgang morgenmad der hiver lidt likes hjem på instagram ;o) Jo flere bær, chokolade og andet pynt man kommer på, jo bedre. De er jo også virkelig fine, og så smager de super skønt og er faktisk rigtig nemmest lave. Jeg er langt mere til at spise mit mad / mine kalorier end til at drikke mig mæt. Så derfor gør jeg min smoothies ret tyk, så den kan spises med ske og helst med granola og den slags på toppen.

Her er nok til 2 skåle, opskriften på granolaen findes også nedenfor.

 

Smoothiebowls (til 2)

  • 100 g frosne bær (jeg brugte hindbær og jordbær)
  • 100 g frossen banan (svarer til ca. 1, som jeg har skrællet, skåret i mindre stykker og frosset ned inden)
  • 1 avocado
  • 15 g mandler
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 150 g sojadrik med vanilje

 

  1. Kom det hele i en blender og kør rundt
  2. Fordel det i 2 skåle

 

Lynhurtig granola

Nok til en større portion, som rækker til ca. 10 af de skåle. Denne portion kan holde sig i en lille måned i en lukket beholder.

 

  • 2 store spsk. kokosolie
  • 1 spsk. honning
  • 1 lille spsk. kanel
  • 1/3 tsk. salt
  • 150 g havregryn

 

  1. Kom kokosolie, honning, kanel og salt på en varm pande og lad det smelte
  2. Tilsæt så havregrynen og vend det rundt, ind til de er helt sprøde og dækket af kanel
  3. Lad det køle af og kom det efterfølgende i en beholder

 

Toppings

  • Granolaen + lidt hakket mrk chokolade og friske bær

 

print

Print Friendly, PDF & Email

Related Posts

Previous Post Next Post

Comments

  1. Svar

    Hvor ser det lækkert ud… det må snarest afprøves 🙂

    God sommer

      • Julie
      • 9. juli 2018
      Svar

      Mange tak, god sommer til dig også 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

2 shares