Æblesalat med feta, mynte og mandler - Julie Bruun

Æblesalat med feta, mynte og mandler

Denne her salat blev jeg præsenteret for lige efter Arthur kom til verden, da Mads niece lavede den til os. Umiddelbart tænkte jeg at sådan en æble-løg salat lød ret underlig, og måske ikke lige var mig. Men jeg tager det tilbage, for faktisk er netop den kombination utrolig lækker. Jeg var en anelse skeptisk over mængden af løg her i, men det giver altså virkelig noget kontrast til de søde æbler. Dog bruger jeg skalotteløg, da de er knap så stærke som almindelige løg – det vil jeg anbefale at bruge her til. Æblerne må heller ikke være for søde, hellere lidt syrlige. Må også indrømme at jeg tænkte at tomat og æble ikke komplimenterer hinanden så godt, men igen tog jeg faktisk fejl. I denne version har jeg desuden tilføjet feta for at give den lidt fedme, og mandler for at give den lidt sprødhed.

Håber I vil give den en chance. Her er nok til 4, hvis man bruger den som tilbehør.

 

Æblesalat

 

  • 3 syrlige æbler
  • 2 små skalotteløg
  • 10-15 cherrytomater
  • feta eller salatost, brug blot så meget du nu synes – jeg bruge også en lille håndfuld
  • 2 spsk. mandler
  • 1 håndfuld mynte

 

Dressing:

  • 3 spsk. olie
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1/2 tsk. salt, lidt peber
  • 2 tsk. honning

 

  1. Hak æbler og løg i små tern og kom det i en skål
  2. Halver tomaterne og kom ved
  3. Smuldr feta og kom ved
  4. Hak mandler groft og kom disse og myntebladene ved
  5. Vend det hele rundt med dressingen

print

Print Friendly, PDF & Email

Related Posts

Previous Post Next Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

4 shares