Sandwich med æggesalat og grøn mayo - Julie Bruun

Sandwich med æggesalat og grøn mayo

Jeg lagde for et stykke tid siden et indlæg ud med dette skønne franskbrød. Her har jeg brugt brødet til disse sandwichs med æggesalat. I bunden er en basilikumsmayo, salatblade, agurk og så kommer et generøst lag æggesalat. Jeg kunne egentlig godt undvære mayoen, selvom den også smager skønt. Men det er æggesalaten som er den virkelig gode her! Det er den bedste æggesalat jeg nogensinde har lavet, og tror da faktisk næsten også det er den bedste jeg til dato har smagt. Den er nemlig fuld af smag og bid, både let krydret, men også sødet og frisk fra æblet.

Mængden på både mayo og æggesalat rækker ca. til 4 sandwich.

 

Sandwich med grøn mayo og æggesalat

 

Grøn mayo:

  • 1 god håndfuld frisk basilikum
  • 4 store spsk. mayo
  • 1 nip salt
  • 2 tsk. lime
  • 1/2-1 lille fed hvidløg

 

  1. Kom alle ingredienser i en minihakker og blend det til en ensartet creme

 

Æggesalat:

  • 3 kogte æg
  • 3 spsk. mayo
  • 3 spsk. skyr
  • 2 tsk. citronsaft
  • 1 lille tsk. sennep
  • 1 skalotteløg
  • 1/2 æble
  • 1 syltet cornichon (agurk)
  • salt og peber

 

  1. Kog æggene, jeg gav mine 8 minutter
  2. Bland mayo, skyr, citronsaft og sennep i en skål
  3. Hak skalotteløg, æble og cornichon fint og kom ved
  4. Smag til med salt og peber

 

Desuden: 

  • agurk
  • salat

 

Saml din sandwich

 

  1. Nu er det blot at samle herligheden, tag to skiver franskbrød som du smører med mayoen
  2. Kom salat på og tilføj et par skiver agurk
  3. Kom et generøst lag æggesalat på og læg den øverste skive på igen.

print

Print Friendly, PDF & Email

Related Posts

Previous Post Next Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

3 shares