Cremet pastaret med peberfrugtsauce - Julie Bruun

Cremet pastaret med peberfrugtsauce

For et par lørdage siden havde Noah og jeg besøg af Stinna og hendes søde niece, hvor vi lavede aftensmad sammen. Vi lavede bl.a. denne pastaret som blev super lækker, cremet og dejlig krydret. Stinna er jo vegetar, hvorfor vi undlod at komme kød i retten. Dog spiste jeg den igen aftenen efter sammen med Mads, hvor vi kom kylling i. Jeg synes den var bedst med kylling, da jeg manglede lidt at tykke på den første aften. Jeg forestiller mig også at ristet chorizo ville være super godt, pga. den sprøde konsistens og den salte smag.

Selve rettens sauce er lavet på stegte peberfrugter, som er blendet og rørt op med fløde. Det smagte så godt! Her var nok til 4 personer. Håber I kan bruge opskriften.

 

Cremet pastaret i peberfrugtsauce

 

I ovnen:

  • 1 gul peberfrugt
  • 10 cherrytomater
  • 1-2 fed hvidløg
  • 3 spsk. olie
  • salt, peber
  • en lille håndfuld frisk timian

 

På panden/ i gryden:

  • 400 g kylling + olie, salt og peber
  • 400 g pasta + vand og salt

 

Saucen:

  • 2 peberfrugter
  • 1 rødløg
  • 4 fed hvidløg
  • lidt frisk chili
  • olie til stegning + salt og peber
  • 1/4 liter fløde
  • 30 g parmesanost

 

Servering:

  • parmesan
  • frisk timian

 

Fremgangsmåde

 

  1. Start med at tænde ovnen på 200 grader og forbered det der skal i ovnen
  2. Skær peberfrugt i store tern og halver cherrytomaterne, kom begge dele i et fad sammen med revet hvidløg. Hæld olie og drys salt og peber over, og bland det godt rundt. Kom frisk timian ved og giv det hele 15 minutter i ovnen
  3. Kom lidt olie på en pande, skær kyllingen i mindre stykker og steg den i 10 minutters tid til den er stegt helt, uden at blive tør, drys med salt og peber – tag efterfølgende kyllingen fra
  4. Imens kyllingen steges, kan du sætte pastaen over til kogning samt forberede saucen ved at skære peberfrugt, rødløg, hvidløg og chili i store stykker
  5. Kom lidt ekstra olie på panden, når kyllingen er taget væk og tilsæt de grøntsager du lige har skåret, giv dem 5 minutters tid og kom det derefter i en blender eller minhakker. Blend til det har en cremet konsistens, måske det kræver 1-2 spsk. vand også.
  6. Nu skal det hele samles. I en stor wok kommes den stegte kylling, den kogte pasta, den blendede sauce, og de bagte grøntsager fra ovnen. Rør det hele sammen med fløden og den revne parmesanost
  7. Server med ekstra parmesan og timian

print

Print Friendly, PDF & Email

Related Posts

Previous Post Next Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

11 shares