Salat med jordbær, mozzarella og granatæble - Julie Bruun

Salat med jordbær, mozzarella og granatæble

Her er en super let og hurtig salat, som hverken kræver elementer der skal bages, koges eller steges. Dvs. man kan få sig salaten 5 minutter efter man hiver tingene ud af køleskabet. Jeg er dog også rigtig stor fan af at smide f.eks. pasta, quinoa, bagte gulerødder og ristede ting og sager i en salat. Men nogle gange skal det altså bare være nemt og så er denne et ret godt bud.

Opskriften rækker til denne portion, som tilbehør nok til 4 personer. Håber I har lyst til at prøve salaten

 

Salat med jordbær, mozzarella og granatæble

 

  • et par håndfulde frisk spinat
  • 5-6 grønne asparges
  • 1 avocado
  • en håndfuld broccolibuketter
  • 5-6 jordbær
  • kerner fra 1/4 granatæble
  • 7-8 små mozzarellakugler
  • dressing af 3 spsk. olie, 1 spsk. citronsaft, 1/3 tsk. salt, 1 tsk. akaciehonning

 

  1. Skyl spinaten og kom den i en skål
  2. Skær asparges, broccoli og jordbær ud og kom ved
  3. Skær enten avocadoen i små tern, eller brug en lille melon-ske til at lave kugler – tilsæt salaten
  4. Kom granatæblekerner ved og bland dressingen og hæld den over
  5. Ift. mozzarellaen, kan du blot bruge dem som de er. Jeg gør altid følgende for at få mere smag ud af dem: Kom posen (uden at åbne den) i en skål og hæld kogende vand over, lad den ligge sådan i nogle minutter inden du tager den op, åbner posen, hælder vandet fra og bruger mozzarellaen. På den måde får den meget mere smag og er mere cremet.

 

print

Print Friendly, PDF & Email
Tags:

Related Posts

Previous Post Next Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

7 shares