TRX til gravide - øvelser i slyngetræner - Julie Bruun

TRX til gravide – øvelser i slyngetræner

TRX til gravide

TRX til gravide

TRX til gravide! Her finder du en masse inspiration, øvelser, vejledning og tekniksnak til dig med en fin bule på maven, som ønsker at holde dig aktiv igennem din graviditet. Øvelserne er i en TRX eller en slyngetræner, som både er billig (hvis du ikke køber det dyre mærke), og så er den nem at hænge op i både hjemmet og et træ udenfor.

Hvis du gerne vil læse meget mere om træning til gravide, hvad man må, ikke må, hvilke forholdsregler man skal tage sig, hvorfor det er sundt at træne med baby i maven osv, har jeg for nyligt delt et indlæg netop omkring træning til gravide. Det kan I læse lige her. I dette indlæg skal det også handle om gode øvelser til dig der er gravid, men denne gang foregår de i sådan en TRX her.

 

TRX til gravide – glimrende øvelser i en slyngetræner for dig som er gravid

 

En slyngetræner kan bruges til seriøst mange slags øvelser, man kan sagtens træne hele kroppen vha. dette redskab. Det er ekstremt core-krævende, (det kan det i hvert fald være, hvis man udfordrer sig selv og sin balance) man har brug for konstant at spænde op i hele kroppen, det udfordrer derfor netop balance og stabilitet. Der er mange øvelser som jeg synes bliver for krævende for den gravide ift. slyngetræneren her, da de netop kræver en stærk mave. Men der er altså også rigtig mange øvelser som stadig er super egnede. Bare du husker: at der hele tiden skal spændes i hele kroppen, spænd i maven, hold skuldrene nede på plads, brystet frem, ret i ryggen, bagdelen godt ind under dig selv og masser af fokus på dybe vejrtrækninger. Jo mere du spænder ballerne og kipper bækkenet frem, jo mindre pres vil der være på maven

TRX til gravide

Video og øvelsesbeskrivelse

Jeg har tidligere vist en video med gode basisøvelser i slyngetræneren, og det er præcis de samme jeg vil anbefale jer nu. Se videoen her. Dog kan plankeøvelserne være for meget nu, da mange oplever denne her spidse mave under plankeøvelser. Hvis du har det fint med dem, så tager du bare dem med. Ellers en beskrivelse lige her

 

Øvelser: 

  1. Jump squats: læn dig bagud og lad slyngen være spændt ud, hop så højt du kan og kom helt ned med bagdelen
  2. Pistol squats: igen skal der laves en squat, men denne gang kun på det ene ben, se om du kan strække modsatte ben frem foran dig. Her er der masser af vægt på dit ene lår, skift ben.
  3. Pistol jumpsquats: en kombination af de to ovenstående. Lav stadig en et-bens squat, men denne gang hopper du fra det ene ben og over på det andet.
  4. Biceps: denne kan godt være lidt teknisk svær. Læn dig bagud, hold albuerne helt stille og kør hænderne op til skuldrene, samtidig med du trækker skuldrene op mod hænderne. Stræk armene og bøj igen
  5. Pull ups: træk brystet op imellem dine hænder, albuerne skal så langt bagud og ud til siden som muligt
  6. Push ups: vend dig om, nu skal brystet ned mellem hænderne og albuerne skal igen så langt bagud og ud til siden som muligt.
  7. Triceps: (denne kan være for hård til den gravide): læn dig forover og hav hænderne samlet. Hold albuerne helt stille og stræk armene over hovedet og bøj tilbage igen, så hænderne kommer om mod døren. Man bruger nemlig mavemusklerne en del til denne øvelse, men det du kan gøre er at tage et skridt frem – det letter den lidt
  8. Bækkenløft med knætræk: så skal du ned og ligge på ryggen med fødderne i håndtagene. Løft dig op, så du ligger på skuldrebladene og spænder i bagdelen. Træk knæene ind mod brystet og stræk igen.
  9. Samle og sprede: bliv liggende på samme måde, men spred benene og saml fødderne igen
  10. En kombination af knætrækket og samle og sprede: siger næsten sig selv, lav et træk med knæene op mod brystet, stræk ud igen, spred fødderne og samle dem igen.

 

Praktisk info om slyngetræneren

Den fungerer således at man kan hænge den i træer udenfor eller i dørkarme indendørs. Bruger du den indendørs, som vist i videoen, sætter du den firkantede klods som følger med, om på den anden side af døren og lukker døren helt, trækker lidt i slyngen (så du lige sikrer dig at den sidder i spænd). På billederne hænger den i en knag i loftet. Her har jeg brugt en meget billig slyngetræner, man kan nemlig sagtens få dem billige uden det kendte TRX mærke. Min er købt her og kostede et sted mellem 200-300 kr. Men jeg tror desværre de har udsolgt lige nu :o( Mon ikke man kan finde dem et andet sted også.

Hvis du læser med her og ikke er gravid og evt. mangler øvelser med lidt mere udfordring. Så har jeg et indlæg lige her som kunne være noget for dig. 

TRX til gravide

God træning 

print

Print Friendly, PDF & Email

Related Posts

Previous Post Next Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

0 shares