Salatbowls med bagte gulerødder, quinoa, falafler eller laks - Julie Bruun

Salatbowls med bagte gulerødder, quinoa, falafler eller laks

Riiimelig pæn mad sådan noget salatbowl, og så er de endda virkelig nemme og hurtige at lave – for slet ikke at snakke om utrolig sunde og velsmagende. En lille idé til din frokost eller aftensmad måske.

Jeg har lavet den ene med varmrøget laks og den anden med falafler, desuden kom der lidt jordbær i den med laks. Den varmrøget laks er blot købt sådan her og jeg har gjort absolut intet ved den (ud over at fjerne skindet). Falaflerne er også købt (på frost) de er fra Nutana – Urtekram og er mine favorit købefalafler. Du kan selvefølgelig også sagtens lave dem selv, jeg har en opskrift lige her.

Mængderne svarer til disse to bowl, nok til to meget sulte personer.

 

Salatbowl med bagte gulerødder og andet godt

 

  • 4 gulerødder + olie og salt
  • 1/2-1 dl quinoa + vand og lidt salt til kogning
  • 2 gode håndfuld salat, jeg brugte feldsalat
  • 1/2 lille rødløg
  • 10 sukkerærter
  • 1 avocado
  • 2 spsk. fetaost eller salatost
  • græskarkerner eller pinjekerner, ca. 1 spsk. til hver
  • varmrøget laks eller falafler, ift. laksen har jeg brugt 1/2 pakke pr. portion & 3 falafler til én.
  • evt. et par jordbær

 

  1. Tænd ovnen på 200 grader
  2. Skær gulerødderne i skiver og kom dem i et lille ovnfast fad med olie og salt (giv den en smule gas ift. olien her). Bag dem i ca. 20 minutters tid
  3. Kom quinoa i en gryde med vand og lidt salt og kog efter anvisning (de skal ca. have 10 minutter)
  4. Når der er små 10 minutter tilbage af gulerøddernes bagetid, kommes falaflerne ind til dem
  5. Imens kan du klargøre resten: skyl salaten, hak rødløg fint, halver sukkerærterne på langs (skær evt. også enden af dem), skær avocadoen i tynde skiver, smuldr feta og kom det hele i skålen sammen med lidt græskarkerner eller pinjekerner
  6. Tilsæt laks eller falafler og evt. lidt friske jordbær hvis du ønsker dette
  7. Hæld olien fra gulerødderne over salaten

print

Print Friendly, PDF & Email

Related Posts

Previous Post Next Post

Comments

  1. Svar

    Lækkert med falafler. Hvor fin en detalje med jordbær også. Det lyder super interessant.
    https://www.bloglovin.com/blogs/maja-harder-18257183

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

19 shares