Nem æggekage i ovnen med kartofler - Julie Bruun

Nem æggekage i ovnen med kartofler

Her er et bud på en virkelig nem frokost eller aftensmad, som kun kræver meget få ingredienser og heller ikke særlig meget tid. Jeg lavede æggekagen en dag ud fra rester fra køleskabet, da jeg simpelthen ikke lige orkede at handle. Så måske du også har tingene liggende i dit? :o)

Her er nok til en ca. 6 stykker æggekage, som er perfekte på en ristet rugbrød med lidt ketchup og gnavegrønt til. Er du lidt overskudsagtig, har jeg en super lækker hjemmelavet ketchup-opskrift lige her.

Ellers håber jeg du har lyst til at prøve denne, – den kan helt sikkert laves på en pande også, men jeg kom det blot i et mindre ovnfast fad og bagte det i ovnen i en lille halv time. God fornøjelse med opskriften.

 

Nem og hurtig æggekage

 

  • 2 kartofler
  • 6 cherrytomater
  • ½ rødløg
  • 1 spsk. frisk timian
  • 4 æg
  • ½ dl revet ost (jeg brugte en chili gouda, da den giver super skøn smag)
  • salt og peber

 

  1. Skær kartofler i mindre tern og kom dem i bunden af fadet, sammen med halverede tomater, hakket rødløg og lidt frisk timian
  2. I en skål pisker du æggene sammen med den revede ost og drysser med salt og peber
  3. Hæld æggemassen over grøntsagerne og bag æggekagen ved 200 grader (varmluft) i ca. 1/2 time
  4. Spis med en skive ristet rugbrød og klip lidt purløg over

print

Print Friendly, PDF & Email

Related Posts

Previous Post Next Post

Comments

    • K-V
    • 2. februar 2018
    Svar

    Er kartoflerne i æggekagen rå kartofler??

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

6 shares