Grønkålssalat med bagte sprøde sød kartoffeltern - Julie Bruun

Grønkålssalat med bagte sprøde sød kartoffeltern

Her er en lidt anderledes salat, end dem jeg ellers plejer at bikse sammen. Jeg elsker at komme bagte og stegte elementer i min salat, men jeg har aldrig prøvet at panere grøntsagerne inden, som jeg lidt har forsøgt her. Jeg har nemlig vendt de søde kartofler i æg, og derefter i en mel-oste-rasp blanding, og så bagt dem i ovnen, så de blev super sprøde og lækre. Det passede helt perfekt ind til den ellers friske, sunde og helt simple salat. De søde kartoffeltern er også gode som en snack for sig selv, de er også ret børnevenlige.

Næste gang jeg laver salaten vil jeg tilføje lidt avocado og måske lidt fetaost også. Salaten giver en portion som rækker til 3-4 personer, hvis det er som tilbehør til maden. Håber I har lyst til at prøve opskriften af, god fornøjelse med den

 

Salat med sprøde søde kartofler

 

Sprøde bagte søde kartoffeltern:

  • 1 sød kartoffel
  • 1 æg
  • ½ dl rasp
  • ½ dl mel
  • ½ dl revet ost (jeg brugte en chili gouda, da den smager super skønt og af meget)
  • salt og peber

 

Salat:

  • 2 håndfulde ruccola
  • 2 håndfulde grønkål
  • 1/2 granatæble
  • 1 lille håndfuld cashewnødder

 

Dressing:

  • 2 spsk. olie
  • 1 spsk. citronsaft
  • salt og peber

 

Fremgangsmåde

 

  1. Start med tænd ovnen på 200 grader (varmluft), skær den søde kartoffel i tern
  2. Kom ægget i en skål og rasp, mel, revet ost, salt og peber i en anden skål
  3. Vend først de søde kartoffeltern i æggene, og derefter rundt i den anden skål – læg dem i et ovnfast fad og bag dem i ovnen i 15-20 minutter (til de er bløde og sprøde)
  4. Skyl ruccola og grønkål, hak det i passende størrelse og kom det i en skål
  5. Vend det rundt i olie, citronsaft, salt og peber
  6. Drys med granatæblekerner og de bagte søde kartofler
  7. Top med cashewnødder (jeg ristede lige mine af på en tør pande inden)

print

Print Friendly, PDF & Email

Related Posts

Previous Post Next Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

2 shares