Gule ris og hakket kyllingekød i et mix af kål og kokos - Julie Bruun

Gule ris og hakket kyllingekød i et mix af kål og kokos

Okay denne her titel kan måske skabe en anelse forvirring, og det er da også et mix af alt muligt – ikke desto mindre smagte det helt fantastisk. Retten er super nem, da det netop bare er en hulans masse ting blandet sammen i én pærevælling. Jeg har først kogt nogle brune ris og ristet dem af på en pande sammen med en masse krydderier, lidt løg og ingefær og hakket kyllingefars. For at give det lidt ekstra konsistens, smag og sundhed – har jeg blandet det sammen med en omgang palmekål let kogt i kokosmælk. Det hele er toppet med ristede cashewnødder.

Kyllingefarsen er fra De 5 Gaarde, og er af den fineste kvalitet med masser af saft og smag. Jeg arbejder som I nok allerede ved fast sammen med De 5 Gaarde, og udvikler opskrifter til dem i ny og næ. Det er desværre lidt tid siden vi har lavet noget sammen, så det er dejligt at få lov til at udvikle lidt igen.

 

Se evt. nogle tidligere opskrifter lavet i dette samarbejde her: minestronesuppe med kylling eller kyllingespyd med grønt og en peanutbutterdip

 

Nu til opskriften på denne skønne skaske-ret. Her er mad nok til 4 personer, og retten tager ca. 35 minutter at lave.

 

Opskrift på retten

 

  • 2 dl brune ris + vand og salt til kogning
  • olie til stegning (jeg brugte kokosolie)
  • 1 forårsløg
  • en stump (ca. 3-4 cm) frisk ingefær
  • 1-1,5 spsk. karry
  • 1-1,5 tsk. gurkemeje
  • godt med salt og peber
  • 400 g Frijsenborg hakket kyllingekød 
  • 180 g palmekål (andet kål eller spinat kan også bruges)
  • 10-15 cherrytomater
  • 2 fed hvidløg
  • 1 dåse på 400 ml kokosmælk (jeg bruger ikke light, da jeg synes den bliver for tynd)
  • cashewnødder og friske krydderurter til toppen

 

Fremgangsmåde

 

  1. Start med at sæt risene over (kog blot efter anvisning i saltet vand)
  2. Hak forårsløg, skræl og riv ingefær, hak hvidløg og rengør kål og fjern stænglerne
  3. Kom lidt olie på en pande og kom det hakkede forårsløg, den revne ingefær, karry, gurkemeje og salt og peber ved – vend det rundt, til løgene er let bløde, kom så kyllingefarsen ved og vend det rundt til det har taget farve
  4. Inden risene kommer i blandingen, laves kålblandingen: kom den skyllede kål på en anden pande sammen med lidt ekstra olie, salt, de hakkede hvidløg og cherrytomaterne, vend det rundt til det begynder at falde sammen
  5. Kom risene ned til blandingen med løg, ingefær, kylling og krydderier. (Hvis der er vand tilbage i gryden med ris, hældes dette blot fra – det er kun de kogte ris som skal på panden). Vend det hele godt rundt i 5-10 minutters tid, til det hele er let sprødt og gyldent
  6. På den anden pande skal dåsen med kokosmælk hældes ved (altså den med kål og tomat), lad også dette simre i 5 minutters tid og smag til med salt og peber
  7. Så er det bare at komme lidt af ris-kyllingeblandingen på en tallerken sammen med lidt af kål-kokosblandingen
  8. Top det hele af med cashewnødder og evt. lidt kokoschips

print

Print Friendly, PDF & Email

Related Posts

Previous Post Next Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

3 shares