Græsk pastasalat med bønner, artiskok og sorte oliven - Julie Bruun

Græsk pastasalat med bønner, artiskok og sorte oliven

Man går bare aldrig rigtig galt i byen med en klassisk pastasalat vel? Det er simpelthen så nemt, lækkert, og noget de fleste kan lide. Det hitter ret ofte hos børn, og er den geniale løsning hvis der skal laves mad ti mange mennesker.

Jeg har givet denne pastasalat lidt et græsk pift i form af cherrytomater, agurk, rødløg, de sorte oliven, feta og den friske basilikum. Desuden kan der bruges enten tørret oregano eller timian til dressingen, hvilket runder det hele ret lækkert af. Variationerne til salaten er uendelige, man kunne tilsætte kylling, man kunne undlade både oliven og artiskok hvis man ikke er til dette. Rubrødscroutonnerne kan laves af lyst brød, og fetaen kan skiftes ud af mozzerella, gedeost eller hvad du ellers bedst kan lide.

Jeg håber I har lyst til at prøve opskriften af, og skift blot ud, hvis du ønsker en ny version af den ellers ret klassiske pastasalat, jeg har lavet her. Her er nok som tilbehør til 4 personer, måske disse græske kyllingespyd ville passe helt perfekt til.

 

Græsk pastasalat

 

  • 200 g fuldkornspasta
  • 10-15 cherrytomater
  • 1/3 af en agurk
  • 1/4 rødløg
  • 100 g grønne bønner (haricot verts)
  • 1 håndfuld (ca. 50 g) kalamata sorte oliven
  • 1 håndfuld (ca 50 g) feta eller salatost
  • 1 håndfuld (ca 50 g) artiskokhjerter (på glas i olie)
  • 1 god håndfuld rugbrødscroutonner (1 tyk skive rugbrød ristet med olie, salt og peber)
  • evt. lidt frisk basilikum som pynt

 

Dressing:

  • 1/2 dl olie
  • skal fra 1/2 lime eller citron
  • 2 spsk. af saften fra limefrugten eller citronen
  • 1/2 tsk. tørret timian eller oregano
  • 1 lille tsk. agavesirup
  • salt og peber

 

Fremgangsmåde

 

  1. Kog pastaen
  2. Lav dine rugbrødscroutonner ved at skære en skive tyk rugbrød ud i tern, kom dem på en pande med lidt olie, drys med salt og peber. Vend dem rundt til de er sprøde
  3. Rør din dressing sammen, og vend pastaen rundt her i når den er kogt færdig. Kom den i en skål
  4. Rengør og skær tomater, agurk og rødløg ud i ønsket størrelse og kom det over pastaen
  5. Hæld bønnerne i en skål, kom kogende vand over og lad dem tø op. Hæld så vandet fra og kom bønnerne over i salaten (de kan lige halveres inden)
  6. Kom oliven, feta og artiskokhjerter ved og drys croutonnerne over salaten
  7. Pynt med frisk basilikum

print

Print Friendly, PDF & Email

Related Posts

Previous Post Next Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

2 shares