Italiensk simremad med oksekød - Julie Bruun

Italiensk simremad med oksekød

Uhm, denne her simreret blev helt igennem suveræn. Jeg lavede den til aftensmad, da Noah havde fødselsdag for et par uger siden og jeg er virkelig tilfreds med resultatet.

Retten er vel nærmest en suppe, men med masser af fyld, så der er lidt at tygge på. Her er både en masse grøntsager, kartofler, skært oksekød, chorizopølse og friske krydderurter i. Suppen er lavet på tomat og så har jeg tilladt mig at smide en omgang piskefløde i lige inden servering. Man kunne sagtens spise den uden fløden, men jeg synes den runder retten helt perfekt af, da den er ret intens i smagen, så den søde og fede fløde er helt perfekt hertil.

Retten er virkelig nem, fordi den bare kan passe sig selv. Den skal lige stå at simre en times tid, så hvis den laves halvanden time inden servering, passer det. Her er nok til ca. 6 personer.

Jeg håber I er lige så vilde med retten som os.

 

Italiensk simremad

 

  • 1 rødløg
  • 1 peberfrugt
  • 2 gulerødder
  • 5 kartofler (300 g)
  • 2 søde kartofler (400 g)
  • 3 fed hvidløg
  • lidt olie til stegning
  • 350 g skært oksekød
  • 100 g chorizopølse i tynde skiver
  • 2 dåser hakket tomat
  • 140 g tomatpuré
  • 3 dl rødvin
  • 1/2 liter vand
  • 1 håndfuld frisk timian
  • 1 håndfuld persille
  • 2 tsk. salt og 1 tsk. peber
  • 1/4 liter piskefløde (kan undlades)

 

  1. Klargør dine grøntsager, ved at skære dem ud i grove stykker
  2. Kom lidt olie i en stor gryde eller en wok og svits først oksekødet af, kun ganske kort. Det skal bare lige have lidt farve, men stadig være råt inden i – tag kødet af og læg det til side
  3. Kom nu chorizopølsen på til den er godt sprød og tag også den fra (kom den på en anden tallerken end oksekødet)
  4. Svits grøntsagerne af, så de får lidt stegeskorpe
  5. Kom oksekødet ned til grøntsagerne og kom hakket tomat, tomatpuré, rødvin, vand og friske krydderurter ved og rør rundt
  6. Kom et låg på, skru ned til middelvarme og lad det stå og simre i en times tid
  7. Smag til med salt og peber, og hvis du ønsker det – kom fløden ved, giv det blot et par minutter med fløden i
  8. Kom chorizo i til sidst, så den holder sig sprød og top evt. suppen med lidt frisk persille

print

Print Friendly, PDF & Email

Related Posts

Previous Post Next Post

Comments

    • Hannah
    • 12. september 2017
    Svar

    Skal helt sikkert snart prøves 😍 Elsker simre retter

    • Inge-B
    • 13. september 2017
    Svar

    hvad med chorizoen? Simrer den med, eller skal den i/på til sidst?

      • Julie
      • 13. september 2017
      Svar

      Åh det kan jeg godt se, jeg har glemt at skrive. Den kommer i til sidst 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

9 shares