Blomkåls-thai suppe med kylling og skønne toppings - Julie Bruun

Blomkåls-thai suppe med kylling og skønne toppings

Her er en opskrift på en super sund og virkelig lækker blomkålssuppe med masser af smag, og masser af chrunch (i form af en masse skønne toppings)

Jeg er så jo heldig at arbejde sammen med De 5 Gaarde, og har frit spil ift. hvad jeg laver af opskrifter, så længe det er nogle med deres Herregårds kylling. Jeg elsker den slags samarbejde, at kunne få lov til at være kreativ og udvikle opskrifter uden regler og krav. Det er ofte her man får de bedste idéer og bliver mest tilfreds med resultatet. Denne suppe er ingen undtagelse, især fordi jeg personligt er en smule skeptisk med de her blendede og cremede supper. Det er som regel faktisk ikke rigtig mig! Men denne her suppe slog alligevel benene lidt væk under mig.

Inspirationen til suppen kom ved at lure dygtige Englerods kogebog igennem (den er i øvrigt dødflot, hvis I ikke har set den) – dog er alle opskrifterne veganske, hvilket jeg synes er for indskærpet til min smag. Så jeg har ændret en del i opskriften, og egentlig stukket lidt af fra udgangspunktet. Men jeg synes alligevel at seje Johanne skal have lidt credit og ros for sin rigtig smukke bog.

Jeg vil lige sige til alle mænd derude, eller kvinder med lidt skeptiske mænd!: Lad jer ikke skræmme af “blomkåls-suppe”, min mand rynker altså lidt på næsen ved ordet. Men han sagde ligeså jysk som han er “okay, det smager faktisk rigtig fint” og tog mere op i sin skål, hele 3 portion kørte han ned. Det er meget stort! ;o) Så jeg håber I har lyst til at give suppen et forsøg.

Her er nok til 4-6 personer.

 

Blomkålssuppe med kylling og skønne toppings

 

  • 1 spsk. kokosolie
  • 260 g Frijsenborg kyllingebryst 
  • 3 tsk. grøn karrypasta
  • 1 blomkål (500 g)
  • 150 g frisk spinat
  • 1 stump skrællet ingefær (15 g)
  • 4 dl vand
  • 1 dåse kokosmælk (jeg bruger ikke light)
  • 1 spsk soya
  • 1,5 limefrugter

 

Toppings: 

  • 1/2 mango
  • 1 håndfuld saltede cashewnødder
  • 1/2 lime
  • 1 håndfuld frisk koriander
  • 1 rød chili

 

  1. Skær kyllingen i tern
  2. Kom kokosolie og 1 tsk. af karrypastaen i en wok-pande og svits kyllingen af, til den har taget lidt farve
  3. Tag kyllingen fra igen og kom evt. lidt mere kokosolie ned i panden sammen med de resterende 2 tsk. karrypasta
  4. Rengør blomkål og hak det i lidt mindre stykker
  5. Skyl spinaten og riv ingefæren og kom både det og blomkålet ned i wokken
  6. Svits det hele lidt af og tilsæt vand, kokosmælk, soya og limesaft
  7. Kom et låg på og lad det hele simre i 10-15 minutters tid ind til blomkålet er blødt
  8. Kom det i en blender og kør rundt til alt er blendet ud
  9. Kom det tilbage i wokken, hæld kyllingen ved igen og giv det lige et par minutter mere.
  10. Klargør dine toppings (jeg ristede cashewnødderne, da det giver en super lækker smag og sprødhed)
  11. Top suppen med de forskellige sager og server.

print
Print Friendly, PDF & Email
Tags:

Related Posts

Previous Post Next Post

Comments

    • Maria
    • 29. august 2017
    Svar

    Hej Julie
    Hvad siger børnene til det? Jeg er mor til 5, som tit vrænger næse 😀

      • Julie
      • 30. august 2017
      Svar

      Hej Maria. først en kæmpe highfive for de 5 børn, det er sgu ret sejt.. 😀
      Nej, altså min dreng er heller ikke fan lige af denne her ret, den er nok lidt for sund alligevel.. Meget af det jeg laver spiser han med glæde, men det kan også være for sundt eller for stærkt – det indrømmer jeg 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

102 shares