Spinatvafler med pulled chicken og grønt - Julie Bruun
Frokost og aftenretter Kylling

Spinatvafler med pulled chicken og grønt

DSC08439

DSC08517

DSC08512

Madvafler er noget vi får lidt for sjældent, egentlig en skam, da det er super nemt og smager virkelig godt. Desuden er sådan nogle vafler altså lidt fine, så skal du have gæster, kunne det her måske være en ret simpel måde at imponere lidt på.

Vafler er også virkelig gode til de små, både fordi de er dejlige bløde at spise og nemme for helt små børn at holde ved. For de lidt større børn, gætter jeg også på succes, da den grønne farve er lidt spændende (og shrek agtig) ;o) og saml-selv-konceptet er måske også hyggeligt, så børnene selv har indflydelse på det som ligger på netop deres tallerken

Vaflerne kan sagtens erstattes af pandekager, hvis du ikke lige ejer et vaffeljern.

Vaflerne er smurte med en god mayo eller en flødeost, toppet med grøntsager og en sød omgang pulled chicken.

Her er nok til 4-6 personer

 

Pulled chicken

 

  • 2 kyllingebryst
  • 2 store spsk. tomatpuré
  • 2 tsk. honning
  • 1-2 spsk. soya
  • 3 fed hvidløg

 

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 225 grader
  2. Kom kyllingebryst i et fad
  3. Bland tomatpuré, honning, soya og revet hvidløg i en skål og smør det ud over kyllingen
  4. Kom et stykke sølvpapir hen over fadet og stil det i ovnen i små 30 minutter (imens kan du lave dine vafler)
  5. Når kyllingen er bagt, trækkes kødet fra hinanden med to gafler

 

Spinatvafler

 

  • 4 æg
  • 12 store spsk. fuldkornsmajsmel (med top)
  • 2 dl mælk
  • 50 g frisk spinat
  • ½ tsk. salt og en knsp. peber
  • Olie til stegning

 

Fremgangsmåde:

  1. Kom alle ingredienserne i en minihakker eller en blender, så også spinaten blendes helt fint ud
  2. Varm et vaffeljern op og kom lidt olie på
  3. Kom ca. 2/3 dl dej i vaffeljernet og giv vaflen et par minutter
  4. Fortsæt til der ikke er mere dej

 

Af toppings til vaflerne

 

  • En god mayo eller flødeost
  • De grøntsager du ønsker, evt. frisk spinat, rødløg, peberfrugt, avocado, frisk persille

 

  1. Tag en vaffel og smør den med en god mayo eller flødeost
  2. Kom de grøntsager på du ønsker og top det med kyllingen.

 

 

Tips og tricks:

  1. Vaflerne er bløde og derfor rigtig gode til mindre børn. Børnene kan selv holde ved dem og flødeosten er også et hit hos de fleste børn. De er glutenfrie og derfor egnet til allergikere. De kan sagtens laves uden spinat, men det er en ganske effektiv måde at gemme lidt grøntsager i made, ved at komme spinat i dejen.
  2. Kyllingen har en sød smag og minder lidt om makrel i tomat, som jo er en spise der er ret populær hos børn.
  3. Af grøntsager er avocado god til alle aldre, mens agurkeskiver og peberfrugtstykker også hitter hos mindre børn (fra 1-1,5 år og op)

DSC08438

DSC08449

DSC08474

velbekomme

Print Friendly

You Might Also Like

5 Comments

  • Reply
    Lotte
    8. maj 2017 at 15:27

    Hvad kan jeg bruge istedet for majsmel? Bare alm hvedemel?

    • Reply
      Julie
      9. maj 2017 at 19:09

      Hej Lotte 🙂 Ja det kan man sagtens 🙂

  • Reply
    Tanya
    10. maj 2017 at 8:13

    Kan man bruge alm majsmel? Eller kan man bruge loppefrøskaller evt kombineret med majsmel ?

  • Reply
    Line
    15. juni 2017 at 11:45

    Lækker opskrift. Men bliver kyllingen virkelig pulled efter kun 1/2 time? samt kan man putte den i en stegeso, eller bare i et lille fad?

    • Reply
      Julie
      16. juni 2017 at 6:53

      Hej Line
      Det når at blive bagt, sådan at man kan rive kødet fra hinanden. Men det bliver ikke super saftigt, ved så høj varme med så kort tid. Hvis du har længere tid, vil jeg nok bage det længere tid på svagere varme, men hvis man har travlt med hverdagen, kan løsningen her sagtens lade sig gøre 🙂 Tror både stegeso og fad kan virke.

    Leave a Reply