Opskrift fra kogebogen: Rugbrødssandwich med hønsesalat - Julie Bruun

Opskrift fra kogebogen: Rugbrødssandwich med hønsesalat

hønse

 

Vi har fået lov til at dele et par opskrifter med jer fra kogebogen, her inden den kommer på gaden.

Om bare 16 dage kan bogen købes rundt omkring i landen – det er simpelthen så vildt. Jeg sidder selv pt. i sofaen med en kop kaffe og bogen i mine hænder, og bladrer de 236 sider igennem, som er proppet med sunde og nemme hverdagsretter. Jeg glæder mig virkelig meget til at vise jer den, og jeg er bare så glad og taknemmelig over at have fået muligheden.

Det var ikke sådan vildt nemt at vælge én opskrift ud til jer (eller to, den næste kommer i næste uge, og det er en kage jeg deler her) Idag har jeg besluttet mig for at dele denne opskrift med jer. Stinna har i øvrigt delt opskriften på vores kanelsnurrer inde på sin blog, dem kan I se lige her

Rugbrødet er lavet uden en surdej, så man kan få sig et nybagt rugbrød den dag man faktisk har lyst til et rugbrød, uden at skulle vente en uge på at ens surdej er klar. Opskriften på dette må I hapse fra selve bogen ;o) Ellers har jeg en opskrift på et rugbrød lige her. Men fyldet i rugbrødssandwichen, det får I her. Det er den lækreste hønsesalat, sprødt parmaskinke, friske krydderurter og syrlige og søde bagte tomater.  Mængden svarer til 2 store rugbrødssandwiches.

Hønsesalat

 

  • 1 skalotteløg
  • 1 lille peberfrugt
  • 1 æble
  • 1/2 glas hvide asparges (omkring 100 g i drænet vægt)
  • 250 g hønsekød (kan købes færdigkogt på frost)
  • 1 tsk. karry
  • 1 dl skyr
  • 1 dl creme fraiche
  • 1 tsk. salt og 1/2 tsk. peber

 

  1. Skær skalotteløg, peberfrugt og æble i små tern
  2. Hæld vandet fra glasset med asparges og skær også disse i mindre stykker
  3. Kom det hele i en skål sammen med hønsekød, karry, skyr, creme fraiche, salt og peber og rør det godt sammen

 

Parmaskinken

 

  1. Tag et par stykker parmaskinke og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir
  2. Kom pladen i ovnen ved 200 grader og giv parmaskinken 10 minutters tid, så det bliver sprødt og lækkert

 

De bagte tomater

 

  • 10 cherrytomater
  • 1 spsk olie
  • 1 fed hvidløg
  • lidt salt og peber

 

  1. Halver dine cherrytomater og kom dem i et ovnfast fad
  2. Vendt dem rundt i olien, pres hvidløget og gnid det rundt og drys med salt og peber
  3. Kom fadet i ovnen og bag i 30 minutter ved 150 grader

 

Samle, samle, samle

 

Så er det ellers bare at samle sandwichen med en skive rugbrød, (masser af) hønsesalat, den salte og sprøde parmaskinke og de bagte tomater. Evt. også lidt friske krydderurter. En kombination der er helt perfekt, hvis du spørger mig. Et lille tip, hvis du gerne vil have sådan en basse her med i madpakken. Kom hønsesalaten og de bagte tomater i hver sin bøtte og pak rugbrødet og parmaskinken ned for sig. Så skal den bare samles lige inden den skal spises.

 

Bogreception og forudbestilling af bogen

 

Ellers så håber jeg vi ses ti bogreceptionen søndag den 23/4, hvor der vil være smagsprøver og selvfølgelig en kæmpe stak af bøgerne. I kan tilmelde jer lige her. 

En sidste ting 😉 – hvis du allerede nu ved at du vil have fingrene i vores bog, så kan den forudbestilles her.

velbekomme

Billedet er som resten af bogen taget af Winnie (som I kan besøge lige her).

print

Print Friendly, PDF & Email

Related Posts

Previous Post Next Post

Comments

    • Berit
    • 6. april 2017
    Svar

    Hvor længe skal tomaterne have? 🙂

      • Julie
      • 9. april 2017
      Svar

      Hov, godt du spørger. Det har jeg da helt glemt at skrive. Det er tilføjet nu 😉

    • Sandra Wenche Solgaard
    • 7. april 2017
    Svar

    Hvor er det lækkert med så sprøde og frække sager! Du har altså altid SÅ fantastiske opskrifter og giver masser af inspiration til en dejlig hverdag! 1000 tak og så passer opskrifterne til en anden sprød og saftig snack nemlig ebogen Direktørens sekretærer! Jeg kan mærke en delikat påske venter forude! 🙂

      • Julie
      • 9. april 2017
      Svar

      Mange tusinde tak skal du have 🙂 Rigtig god påske.

  1. Pingback: Opskrift fra kogebogen: Linsebolognese med fuldkornsspaghetti - Stinna

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

1 share