Baba Ganoush, den skønneste aubeginedip - Julie Bruun

Baba Ganoush, den skønneste aubeginedip

DSC07465

DSC07476

For et par uger siden havde vi besøg af familien til aftensmad en hyggelig fredag aften. Jeg besluttede at menuen skulle stå på mellemøstligt inspireret mad. Så vi fik falafler, oksekebab-spyd, tzatziki, naanbrød, tabbouleh (en salat med bulgur og friske krydderurter) og så denne lækre auberginedip. Jeg elsker den slags mad, da jeg først og fremmest er tosset med spidskommen, som jo er ganske essentiel i alle opskrifterne. Så er jeg bare også vild med sådan noget nipse, finger-mad. I ved, hvor der er en masse forskellige smage og konsistenser.

Dippen her er bagte auberginer, som blendes med en cremet tahin, lidt syrlighed fra lime og kryddersmag fra spidskommen og hvidløg. Et helt perfekt mix i både smag og konsistens. Jeg har drysset lidt friske granatæblekerner hen over, fordi det er et frisk og sprødt touch, og så er de bare så smukke.

Her var nok til 6-8 personer, hvis det blot er som tilbehør.

 

Baba Ganoush

 

  • 2 auberginer
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk tahin
  • 1 tsk. spidskommen
  • saft fra 1/3 lime
  • 1/2 tsk salt
  • til toppen: mynteblade, granatæblekerner, lidt ekstra olie og et drys paprika

 

Fremgangsmåde:

  1. Prik huller i dine auberginer med en gaffel og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir
  2. Kom bagepladen i ovnen og bag auberginerne i 40 minutters tid ved 200 grader
  3. Flæk de bagte auberginer midt over og udhul dem, så du får alt kødet fri
  4. Kom auberginekødet i en blender sammen med hvidløg, tahin, spidskommen, limesaft og salt
  5. Kom den cremede dip i en skål og pynt den med f.eks. granatæblekerner, paprika og mynteblade.

DSC07356

DSC07409

velbekomme

print

Print Friendly, PDF & Email

Related Posts

Previous Post Next Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

1 share