Lidt om en vild arbejdsuge og et sneakpeak på kogebogen - Julie Bruun

Lidt om en vild arbejdsuge og et sneakpeak på kogebogen

november-2

Hej alle I søde mennesker, som læser med.

Et lille hyggelæsnings-indlæg her, som ikke giver så mange opskrifter eller træningsvideoer. Men som til gengæld giver et lille indblik i ugen der gik, hvad den har budt på, og som inviterer jer indenfor i vores lille kogebogsunivers.

Jeg håber I alle har haft en dejlig uge, det har jeg. Jeg har haft meget arbejde i denne uge, især i starten af ugen. Men jeg elsker simpelthen mit arbejde så meget, så det er bare helt ok. Jeg lå i går aftes, da jeg skulle sove, og tænkte på alle de ting jeg lige skal have ordnet med bloggen, kogebogen, med min uddannelse, med YO, barselsholdet osv. Jeg havde lyst til at stå op og bare arbejde hele natten lang og få styr på det hele. Jeg er virkelig tosset med alle mine jobs, og har svært ved at slippe dem og slappe helt af. Det er godt nok for lækkert at have det sådan, at man glædeligt vil arbejde hver dag. Det kan godt være jeg lægger mange timer i mit job, uden at få verdens største udbetaling. Men hvis man elsker hver og én af de timer, så klager jeg absolut ikke. Det er en drøm som er gået i opfyldelse, at fylde mit arbejdsliv med det jeg gør. Og jeg skylder jer læsere en kæmpe krammer.

Nu til ugen der gik.

Mandag startede i YO med en omgang Shape undervisning, en time med mit seje barselhold, en personlig træning og en akupunktur behandling. Så havde jeg en kampagne for Santa Maria som lige skulle fikses (se resultatet her). Kl 15 tog Stinna og jeg i fotostudie ved Winnie, og fik taget 10 fede og smukke billeder til vores kogebog. Kl 22.45 var den arbejdsdag slut og jeg kunne gå træt og glad i seng.

unnamed

november-3

Tirsdag morgen kl 7 bankede det på døren og et filmhold fik invaderet min lejlighed godt og grundigt hele dagen. Vi optog videoer for Super Brugsen og Mig og min mad, hvor jeg lavede 5 forskellige retter, som jeg snart deler med jer. Det var den slags videoer, hvor det kun er hænderne man ser – med musik lagt ind over. Efter 11 timer kunne jeg holde en smule fri om aftenen :o) Eller dvs. jeg forsøgte at åbne akupunkturbøgerne og få læst lektier, men opgav hurtigt da mit hovede var bombet og indholdet bare var alt for svært. Så efter en åh-nej-hvad-gør-jeg,-jeg-består-aldrig-sms til min veninde, som fik beroliget mig lidt, besluttede jeg i stedet at gå i seng.

unnamed

Onsdag var jeg i Viborg hele dagen på et kursus omkring kosttilskud, vitaminer og mineraler. Om aftenen havde jeg hold ovre i YO igen, efterfulgt af endnu en akupunktur behandling. Fri kl 22, hjem i seng.

Torsdag havde jeg hjemme-arbejds-dag, yes! Min syge mand var hjemme hele dagen, så med lidt ambivalente følelser omkring hele situationen, nød jeg at vi havde en dag sammen, men frygtede også at blive smittet. 7,9,13 det er ikke sket endnu, hold dig væk klamme sygdom! Nå, men denne skønne torsdag var ret så tiltrængt. Jeg fik svaret på en masse mails, skrevet på bloggen, fikset en masse personlig træning og kostvejlednings-skriveri, oprettet nye barselsforløb og alt muligt andet praktisk. Jeg hentede Noah tidligt og valgte i stedet at arbejde en time om aftenen med kogebogs-manuskrift. I løbet af ugen er dette indlæg med en lækker rødkålssalat og dette indlæg med 10 fiske opskrifter i øvrigt blevet postet.

dsc09508-680x453

Fredag var jeg igen i Viborg hele dagen, men denne gang på min uddannelse som akupunktør. Det er bare mega spændende, og jeg glæder mig så meget til at kunne bruge det rigtigt. Det er virkelig en fantastisk verden, man lærer at diagnosticere mennesket på en helt anden måde end jeg førhen har lært. Fredag eftermiddag brugte jeg på min skønne søn, kæreste, mor og søster og hyggede fredag aften med at udvikle opskrifter sammen med min søster.

Lørdag (idag) har jeg været ekstrem morgenfrisk. Jeg mødtes med en klient og kørte personlig træning klokken 7-8. Det var hendes sidste gang, så den stod på målinger, retest og nye programmer og opskrifter. Hun har udviklet sig helt vildt, så en glad og stolt coach gik hjem og fik sig en morgenmad. Kl 11 smuttede jeg i YO igen og underviste på et shape. Nu sidder jeg her med min lille blog og venter på Noah og Mads vågner fra lur, så skal vi nemlig hygge resten af dagen.

I morgen står den på lidt computer arbejde igen, en personlig træning og en akupunktur behandling. Dejlig uge! Jeg glæder mig faktisk bare til endnu en 🙂

Kh. Julie.

Og så lige for en sikkerhedsskyld, vil jeg lige sige at jeg har været på et akupunkturkursus for nogle år siden for fysioterapeuter, hvor vi lærte at behandle på den vestlige måde. Hvorfor jeg behandler nu, uden at have færdiggjort den kinesiske akupunktur! Så fik vi lige den på plads 😉

Psst.. nogle af kogebogsbillederne har jeg venligst lånt af søde Stinna, som jeg jo laver kogebogen med!

10tingommig

print

Print Friendly, PDF & Email

Related Posts

Previous Post Next Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

0 shares