1 års fødselsdag, hvad kan man servere? - Julie Bruun

1 års fødselsdag, hvad kan man servere?

frugtmand

pav

noah spiser kage

Min lille og alligevel store dreng er netop blevet 1 år. Hold nu altså op, hvor er det vildt. Et helt år siden jeg lå der og havde de vildeste smerter, et år siden jeg fik den lille klump op til brystet og indså at livet først rigtig starter nu. 1 år proppet med kærlighed, krammere, skrig og skrål, utrolig mange bleskift og utrolig mange timer med oprydning og rengøring efter grissebassen. 1 år med ret mange forandringer i kroppen, lige fra kæmpe flotte bryster til absolut ingenting nu. Med en mave så blød at hånden forsvandt 20 cm ind når man skulle klø sig der, til en mave som er slankere nu end den har været i mange år (åbenbart en god slankekur når man render rundt konstant og siger “pas nu på” “kom ned derfra” “nej, Noah”, “kom her”). Simpelthen det vildeste år.

Nå, inden jeg bliver oversentimental, var planen egentlig blot at dele lidt fra fødselsdagen(e). Hvad jeg har bikset sammen og sat på bordet, hvad man kan pynte med. Læs gerne med, hvis det kunne have interesse

 

Madidéer og pynt til en 1 års fødselsdag

 

  • Boller, jeg bagte disse gulerodsboller og kom til ost, marmelade, en pølse, en pesto, pålægchokolade og andre lækre sager på bordet
  • Selvfølgelig varm kakao og flødeskum, nu når det er børnefødselsdag
  • Kage (nu har vi holdt Noahs fødselsdag hen over lidt forskellige dage, så jeg har bagt 3 kager i alt)..
    • Den ene (nummer to billede øverst) er en pavlova (bund kan findes her), cremen er lavet med lidt flødeskum (3 dl fløde), 2,5 dl skyr, 1 lille tsk. vaniljepulver og citronskal og saft fra 1/2-1 citron (alt efter hvor syrlig du ønsker den). Og så friske bær på toppen.
    • Så har jeg lavet denne jordbærtærte blot med agavesirup fremfor flydende sød. Billedet nederst i indlægget. Hvis du ikke kan finde, eller ønsker at bruge marcipan, kan man sagtens bruge lidt mandelessens og ekstra mandler i stedet.
    • En cheesecake (Lige under teksten her) med en bund af blendede dadler og mandler (100 g. af hver) Denne bages i 10 minutters tid. En creme på 2 dl skyr, 100 g. flødeost, 1 lille tsk. vaniljepulver, 1/2 citron saft og skal, 1/3 dl agavesirup og et par blade husblas. Husblas ligges i blød i meget varmt vand i 10 minutter, så presses de fri for væsken og blandes med resterende. Det kommer man på den afkølede bund (i en springform) og stiller den på køl. På toppen kom jeg en lime-mango gele (også en opskrift fra cutecarbs, kan findes her) dog med agavesirup frem for sukker, og toppede den med indholdet fra en passionsfrugt.
  • En frugtmand (det aller første billede), bare fordi han er så sød og lidt sjov. Så kan man jo altid spise frugten bagefter
  • Små banandelfiner (billede nederst), med frugt eller slik i de små forme

 

DSC00080

banan

kage

DSC00095

De børn som var med til gildet smagte stort set det hele. Jeg tænker det er helt ok, hvis de får en lille smule i hvert fald. Jeg valgte at bage kager uden alt for meget sukker og andre tilsatte ting, så Noah kunne få lov til at være med. Det var jo trods alt hans fødselsdag.

På bordet er et lille tog med små lys og et ettal på. Jeg synes det var så fint, så det blev jeg nødt til at eje. Man kan skifte tallet hvert år. Ellers kan små flag, fine servietter, sugerør og den salgs altså pynte et bord så fint op. Er du helt tosset med pynt og kreative projekter, vil jeg anbefale jer at følge med ovre hos mormedmere, hun er knald dygtig og vanvittig kreativ når det gælder pyntning og højtidssjov.

velb

print
Print Friendly, PDF & Email

Related Posts

Previous Post Next Post

Comments

  1. Svar

    Skøn inspiration. Der er ikke noget så sjovt som at lave kreative ting til sine unger 🙂

      • Julie
      • 18. november 2016
      Svar

      Hej Rasmus. Dejligt du kan bruge indlægget 🙂
      Nej det er super hyggeligt, selvom det absolut ikke er min stærke side det der med at være kreativ og have tålmodighed ;o)

    • Helle
    • 22. november 2017
    Svar

    Hvad er det du har bag ved abens øjne (det som de halve kiwier sidder fast på)?:-)

      • Julie
      • 24. november 2017
      Svar

      En honningmelon 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

0 shares