Tanker om at skulle have en baby med på ferie - Julie Bruun

Tanker om at skulle have en baby med på ferie

DSC09810

DSC09803

Så er der kun en enkelt dag til at vi drager til syden som en lille familie (for første gang). Jeg glæder mig helt enormt til at komme derned. Min far har et lækkert hus oppe i bjergene ved Alanya. Det er så skønt at være dernede, jeg elsker at huset er vores, og kun brugt af vores lille familie. På den måde kender man det ind og ud, vi efterlader blot shampoo og den slags og bruger det igen, det gør pakningen noget lettere. Desuden har vi et stort køkken, og spiser derfor langt de fleste aftener på teressen, som i et hvert andet sommerhus. Vi har den fineste udsigt, en privat pool, stor have og vores egen bil, altså den helt ideelle ferie, når man har et barn med. Derfor har jeg heller ikke den helt store bekymring om selve ferien dernede. Det bliver varmt, hvilket er lidt spændende med Noah. Men jeg har købt spandevis af solcreme, UV beskyttende badedragt og solhat. Jeg har pakket de små søde shorts ned og generelt bare forberedt mig det bedste jeg har lært.

Men hvad med turen derned? Uha det er nok den som bekymrer mig mest. Vi skal først og fremmest til Silkeborg og mødes med de andre inden, så går turen til Billund, hvor vi afleverer vognen. Så har vi et par timer (uden vogn = uden søvn) Så var der flyveturen, hvad med underholdning, hvad med søvn her? Tryk i ørene, skrig og skrål og hvad der ellers hører til. Så lander man i en mega varm lufthavn, og skal køre op til huset. Puha det er mange timer (uden en vogn) så jeg er lidt nervøs for om Noah overhovedet får sovet. Er jeg den eneste som er en smule bekymret for rejsen med børn? Har I småbørn og har I så nogle tips og tricks, jeg bør få ? 🙂

Men ihh hvor jeg ellers glæder mig. Det bliver så herligt med god tid, masser af folk og hjælp til Noah, varme, nybagte boller hver morgen, grillmad om aftenen. Spil, solbadning, leg i haven, grin og hyggesludder. Jeg glæder mig til at drikke en masse iskaffe, spise en masse lækkert og solmoden frugt, et glas rødvin og nødder inden aftensmaden. Jeg glæder mig til at læse en bog (please sig man har lidt tid til den slags, når man har børn med på ferie). Jeg glæder mig bare helt enormt.

Jublende højt humør og alligevel en smule bekymring og øv-følelse over sygdommen

image

 

// Knus fra mig

print

Print Friendly, PDF & Email
Tags:

Related Posts

Previous Post Next Post

Comments

    • Jannie
    • 28. juni 2016
    Svar

    Jeg er sikker på, at flyveturen kommer til at gå så fint. Vi har lige haft vores søn på 4 mdr med til Grækenland, og det gik simpelthen som smurt. En bæresele er evt guld værd i lufthavnen, og den sover vores søn også i, så det gik faktisk okay – derudover tog vi en dyne med ombord, og han sov hos mig.
    Om ikke andet har Billund lufthavn nogle klapvogne fra basson baby, som kan ligges helt ned, og har kaleche, så måske han kan tage en lur i sådan én i lufthavnen? 🙂

      • Julie Bruun
      • 1. juli 2016
      Svar

      Hej Jannie. Mange tak for din kommentar og de gode råd 🙂 Som jeg også lige skrev til Melisa, så gik det virkelig overraskende godt med at komme herned. Der var stort set intet pylrer. Noah sov på vejen till Billund og et par timer i flyet. Så det var så skønt. Jeg så godt de havde vogne i Billund, det er da meget fint synes jeg 🙂 Kh. Julie

    • Melisa
    • 28. juni 2016
    Svar

    Vores børn er nogenlunde jævnaldrende og jeg har rejst med hende to gange – begge gange uden vogn – altså på vej derned – og vi har aldrig haft noget. Fordi der er så meget at se glemmer de at de er trætte og piver heller ikke lige så meget.. Jeg har før fået hende til at sove op af mit bryst med dyne eller stofble som dækker hoved så de får ro, så er hun faldet i søvn. Men det kan være svært.
    Hav en sutteflaske/drikkedunk / bryst / sut som han kan sutte på når i letter, men hvis han ikke har haft problemer med ører før, er det ikke sikkert han opdager det.
    Og så medbring hans ynglingslegetøj, bedste snacks, nye snacks, så han kan distraheres 😀

    Det er ikke så slemt, som hovedet prøver at fortælle en 😀 Hvis du er rolig, er han rolig så slap af og nyd I har ferie

      • Julie Bruun
      • 1. juli 2016
      Svar

      Hej Melisa. Mange tak for din kommentar og gode råd 🙂 Det gik virkelig overraskende godt med at komme herned. Der var stort set intet pylrer. Noah sov på vejen till Billund og et par timer i flyet. Så det var så skønt. Dog er han noget mere pylret hernede end hjemme, jeg ved ikke om det er varmen som generer. Men ja :/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

0 shares