Thai suppe - den bedste suppe i verden - Julie Bruun
Frokost og aftenretter Kylling Supper

Thai suppe – den bedste suppe i verden

2016-01-18-13.57.56-680x1021

Thai suppe

Voldsom titel jeg har givet denne suppe. Men jeg mener det faktisk, – det er den bedste suppe jeg til dato har smagt. Husker en blåmuslinge suppe jeg engang fik på Kähler spisesalon som var vildt god, og så er jeg også virkelig fan af indonesisk karrysuppe. Men denne lever i hvert fald op til begge, og så er den endda knald sund.

Jeg lavede suppen forleden på en af de der isende kolde dage, det gjorde den ikke ringere. En dejlig varm og lidt spicy suppe får det bedste frem i de kolde vinterdage. Suppen svarer til 4-6 personer, den kan sagtens fryses ned eller blot spises to dage i streg.

Ingredienslisten kan måske virke lidt lang, men egentlig er det bare en masse grønt og kylling, og så har jeg brugt lidt forskelligt til selve suppen. Rød karrypaste kan erstattes af karry, dog er pasten ret lækker spicy. Soya, fiskesauce og kokossukker er helt perfekte som kombination, da der både er lidt af det salte, lidt af det søde og lidt umami, som de fine kalder det ;o) Desuden er hele herligheden kørt op med kokosmælk, for at gøre det cremet. Jeg er bare vild med den, og synes virkelig du skal prøve den..

 

 Thai suppe

 

  • 3 gulerødder (ret store)
  • 1 porre
  • 1 løg (jeg brugte skalotte)
  • 3 store fed hvidløg
  • 1 peberfrugt
  • frisk ingefær (jeg brugte en lille rod på ca. 2 cm)
  • en lille dåse bambusskud (120 g – i drænet vægt)
  • 400 g. kyllingefilet
  • 1 bouillonterning + 8 dl vand
  • 2 dåser kokosmælk
  • 4 tsk rød karrypaste (på glas)
  • 4 spsk karry
  • 6 spsk soya
  • 4 spsk fiskesauce
  • 6 spsk kokossukker
  • evt. nudler, hvis du ønsker (vi brugte grove nudler) – det er en stor portion, så man kan godt komme rigeligt med nudler i :o)

 

  1. Du kan snitte alle grønsagerne groft eller fint, det er op til dig hvordan du ønsker din suppe. Jeg kom gulerod, løg, hvidløg og ingefær i en minihakker – så det blev meget fint hakket. Peberfrugt og porre lod jeg være grovere, så der var større stykker i suppen.
  2. Skær (eller klip, jeg bruger altid en saks) kyllingen i små bidder og kom lidt olie i en wok og svits karrypaste og karry af. Vend nu kyllingen heri til det er let brunet af
  3. Læg kyllingen til side og smid lidt mere olie på panden og svits nu alle grønsagerne af. Når de er blevet bløde, kommes kyllingen tilbage i wokken.
  4. Tilføj kokosmælk, soya, fiskesauce, bouillonvand (kogt vand med terningen opløst i) og kokossukker og lad suppen simre i 20 minutters tid – gerne under låg hvis din wok har det
  5. Hvis du gerne vil have nudler i, tilsættes de til sidst og simrer videre yderligt 5 minutter under låg

2016-01-18-13.57.25-680x453

velb

 

Print Friendly

You Might Also Like

40 Comments

  • Reply
    Mor til 3
    4. februar 2016 at 9:45

    Lyder super lækker. Hvilken kokosmælk bruger du? Jeg troede ikke kokosmælk var spor sundt, men du bruger det ofte i dine thairetter mm :-))). Jeg er ikke heldig med kokosmælk og bruger det derfor aldrig, MEN jeg må altså give det et forsøg mere.
    Så kan du anbefale en god kokosmælk, der tilmed er sund? :-))

    • Reply
      Julie Bruun
      4. februar 2016 at 21:36

      Jeg bruger egentlig en ikke light udgave, da jeg synes den er langt mere lækker i både smag og konsistens end light. Men går man op i kalorier, kan man jo ty til den fedtfattige. Der er da en del kalorier i en kokosmælk, men sammenlignet med en piskefløde f.eks. finder jeg kokosmælken sundere 🙂 Det handler selvfølgelig også om måde, så det ikke bruges hver eneste dag og så bør man nok også kigge på hvad man sætter sammen med kokosmælken. Så i og med jeg oftest bruger mange grønsager og magert kylling til – tænker jeg det går an som sundt 😉 Jeg har fundet et link til dig her, som fortæller lidt om kokosmælkens sunde fordele: http://w-da.encolo.com/c-sundhed/13-sundhedsmassige-fordele-af-kokosmalk Vh Julie

    • Reply
      Vivian
      19. april 2017 at 20:39

      Hooooold kæææft suppen er lækker!!!!
      Det er absolut ikke en overdrivelse, at det ER verdens bedste suppe!!!! 😘 woooaaarw det er ikke sidste gang jeg laver den!!!! 👍🏼😁

      • Reply
        Julie
        26. april 2017 at 6:41

        Hej Vivian. Ej hvor er det bare en dejlig kommentar. Hvor fantastisk du kan lide den 😀

  • Reply
    Maja
    4. februar 2016 at 14:00

    Mhmhm det ser utrolig lækkert ud, suppe er så lækkert om vinteren, denne må jeg prøve 🙂

    • Reply
      Julie Bruun
      4. februar 2016 at 21:29

      Håber du kan lide den så 🙂 Ja det er jeg nemlig også ret fan af 😉

    • Reply
      bjørn rudbeck
      22. oktober 2016 at 10:05

      ingen grund til at købe light kokosmælk, køb den rigtige og hæld vand i, så har du light kokosmælk til halv pris 🙂

      • Reply
        Julie
        24. oktober 2016 at 12:26

        Hej Maja, Jeg er helt enig. Jeg bruger heller ikke selv light. Jeg har brugt helt almindelig cremet (og fed) kokosmælk i denne version ;o)

  • Reply
    Mor til 3
    4. februar 2016 at 21:47

    1000 tak for svar:-). Er vild med din blog / tak for skøn inspiration :-))

    Kh
    Tanja

    • Reply
      Julie Bruun
      5. februar 2016 at 10:35

      Selv tak 🙂 Mange tak for dine søde ord..

  • Reply
    Mia
    5. februar 2016 at 18:29

    Tak for den gode opskrift. Du har vist glemt at skrive hvornår vandet skal i 😉

    • Reply
      Julie Bruun
      8. februar 2016 at 18:17

      Åh ja, du har så evigt ret. Mange tak fordi du skrev. Det er tilføjet nu ;o)

  • Reply
    Louise
    6. februar 2016 at 19:06

    Fantastisk lækker suppe, den skal da helt sikkert snart laves igen. Jeg undlod dog boullion og de 8 dl vand, skal der virkelig også det i, foruden 2 ds kokosmælk ?
    Tak for en dejlig blog med gode opskrifter!!

    • Reply
      Julie Bruun
      8. februar 2016 at 18:18

      Hej Louise, jeg kan godt høre det faktisk lyder af ret meget. Men ja, vi kom så mange nudler i at der lige pludselig var meget lidt væske. Derfor tilføjede jeg en ekstra dåse kokosmælk og de 4 dl vand ekstra. Så bruger man ikke så mange nudler, er det selvfølgelig heller ikke nødvendigt. Så tænker at den sagtens kan skæres ned, som du har gjort, hvis man bruger lidt færre nudler end os 😉 Tak for kommentar. Dejligt du kan bruge mine opskrifter

  • Reply
    Charlotte
    11. februar 2016 at 19:00

    Ser så lækkert ud! Kan man mon erstatte kokossukkeret med noget andet, eller evt bare udelade det?

    • Reply
      Julie Bruun
      12. februar 2016 at 14:07

      Det giver et lækkert resultat hvids du kommer noget sødt i, da den er ret stærk suppen. Så jeg ville ikke helt undlade det. Men brun farin eller rørsukker måske så? 🙂

  • Reply
    Stine
    27. april 2016 at 18:12

    Mmm lækker suppe! Tak for den opskrift og dine mange andre lækre opskrifter! Jeg søger altid på din hjemmeside når jeg mangler aftensmad/kage inspiration 😊 KH Stine

    • Reply
      Julie Bruun
      29. april 2016 at 8:59

      Hej Stine. Ihh mange tak skal du have. Ej det er jeg bare super glad for at høre, det gjorde lige min fredag endnu bedre. Rigtig god weekend ti dig.. Kh. Julie

  • Reply
    Kamilla
    5. september 2016 at 17:47

    Rigtig lækker suppe! Jeg synes dog den blev for sød til min smag, så næste gang halverer jeg lige mængden af sukker 👍

    • Reply
      Julie Bruun
      6. september 2016 at 19:13

      Hej Kamilla. Ok, ja det kan da godt være jeg godt kan lide lidt søde ting;) Jeg har i hvert fald ikke tænkt over at den er for sød. Men så kan man nemlig bare justere efter sin egen smag. Men super skønt du kunne lide den ellers, og at du tænker der bliver en næste gag 😉 Kh. Julie

  • Reply
    Max
    6. september 2016 at 16:31

    Troede at “Den bedste suppe i verden” var lidt af en udmelding, men må da indrømme, at den virkelig er god! Jeg har suppleret med en 8-10 limeblade (dem har jeg altid liggende på køl), som jeg synes runder smagen af!

    • Reply
      Julie Bruun
      6. september 2016 at 19:10

      Hej Max. Haha, ja det er også en lidt voldsom titel, men synes virkelig det er den bedste jeg længe har smagt 😉 Super fedt du også er fan. Kh Julie

  • Reply
    Rød karry ret med oksekød – Julie Bruun
    5. oktober 2016 at 9:44

    […] du er vild med denne type mad, vil jeg kalrt anbefale dig at prøve min thai suppe. Det er nok den bedste østlige ret, jeg nogensinde har lavet […]

  • Reply
    Indonesisk karrysuppe med rejer – Julie Bruun
    5. oktober 2016 at 10:01

    […] for karrysuppe, som nok faktisk har slået denne på målstregen. Min anden version kan du finde her! Dog er denne variation absolut også lækker. Den er lavet med fløde i, hvilket selvfølgelig ikke […]

  • Reply
    Camilla
    18. november 2016 at 22:09

    Jeg har lige smagt din suppeopskrift og EJ HVOR ER DEN FANTASTISK! Hold da op! Den bliver så meget anbefalet, det er helt sikkert 🙂 😍

    • Reply
      Julie
      20. november 2016 at 18:43

      Hej Camilla. Ej mange tak. Ihh hvor godt. Det er jeg bare SÅ glad for du synes, og at du har lyst til at sprede den 😉 Mange tak..

  • Reply
    Anonym
    20. januar 2017 at 8:13

    Det er så sandelig en lækker suppe 🙂 Jeg har også tilføjet citrongræs som giver en vidunderlig smag til den..men jeg vil også sige, man skal beregne god til at lave retten. Når man er alene om at lave retten går der nemt et par timer med at snitte o.s.v men det er det hele værd!

    • Reply
      Julie
      23. januar 2017 at 10:45

      Hej.
      Mange tak, dejligt du kan lide den.
      Ok, et par timer det er også lang tid. Jeg tror jeg bruger en halv time på den 🙂
      Men det kan være du er lidt mere grundig end mig så 😉

  • Reply
    Anonym
    17. februar 2017 at 17:05

    Er det store eller små dåser kokus mælk?
    Hvor mange ml?

    • Reply
      Julie
      24. februar 2017 at 9:38

      Store dåser. Mener de er 400 ml stykket 🙂

  • Reply
    Else Marie
    24. februar 2017 at 17:19

    KOKOSSUKKER – hvad er det – har aldrig hørt om det!

    • Reply
      Julie
      3. marts 2017 at 7:52

      Det er bare en form for sukker som er udvundet af kokospalmen. Det smager lidt ala brun farin eller rørsukker. Sådan lidt “brændt” på den gode måde 😉 Det kan købes i stort set alle almindelige super markeder. Jeg er ret vild med det, især til krydrede varme retter, som min thaisuppe her.

  • Reply
    Regitze
    14. marts 2017 at 21:41

    Mega lækkert, lavet den her til aften, det var super nemt 🙂 Vil helt klart lave den igen !

    • Reply
      Julie
      16. marts 2017 at 7:13

      Hej Regitze.
      Det er jeg bare super glad for at høre.
      Dejligt du kunne lide den 🙂
      Tak. Kh. Julie

  • Reply
    Laura kjelstrup
    22. marts 2017 at 15:37

    Hvilken buollionterning er det? Kød eller grøntsag? Eller er det lige meget!?

    • Reply
      Julie
      30. marts 2017 at 7:17

      Tjae, jeg bruger faktisk bare lige dem jeg har liggende. Men jeg synes der er mere smag i okse end i grøntsags- bouillon 🙂 Men jeg har også lavet suppen uden selve bouillonterningen, og det fungerer også heeeelt fint 😀

  • Reply
    Rikke
    25. marts 2017 at 20:53

    Hej Julie

    Kan man bruge noget andet end rød karrypasta?

    • Reply
      Julie
      30. marts 2017 at 7:14

      Hej Rikke.
      Karrypasten er en rimelig “vigtig” ingrediens i suppen, da det er den som giver en stor del af smagen hertil. Jeg har ikke lige prøvet suppen uden, men du kan måske bare bruge almindelig karry og så evt. give den lidt chili også, for at beholde det stærke 🙂

  • Reply
    Anonym
    3. april 2017 at 14:18

    Super lækker suppe, har lavet den et par gange. Lidt info, så er palme sukker det samme som kokos sukker, og det er nemmere at få fat i palmesukker, da det kan købes i alle orientalske butikker.

    • Reply
      Julie
      9. april 2017 at 18:25

      Hejsa. Mange tak dit tip 🙂 Jeg troede blot der var en form for kokossukker, som netop hed kokos palmesukker 😉

    Leave a Reply